Du tror, det er løgn: Utrolig scoring går verden rundt

Nogle gange betaler det sig at have dårlig motorik og sløve reflekser

Max Nolan skulle bare gribe bolden.

Han var fri under kurven, og hans holdkammerat Bailey Motes spillede bolden ind til ham. Men Max Nolan nåede ikke at reagere i tide, og i stedet for at gribe bolden, ramte den ham lige i hovedet.

Men hvad der så skete, havde han nok ikke forudset, selv om det godt kunne se sådan ud.

Efter at have ramt Max i hovedet fortsatte bolden i en blød bue op mod kurven og ned igennem ringen - 2 point til Max en assist til Bailey Motes, og værdige kandidater til årets scoring og assist på Alabama Highschool.

Heldigvis for os, der ikke følger amerikansk Highschool basketball så tæt, sørgede Max Nolans kæreste, Ashlyn Vandriver, for, at videoen blev spredt på de sociale medier.

- Alle var forbavsede. Det var som om, alle stoppede op i et minut for at forstå, hvad der var sket. Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger hun til norske TV 2.

Hun delte videoen på sin twitter-profil, og siden har den gået sin sejrsgang over hele verden, hvor både ESPN, NBC og europæiske medier har delt klippet.

Du kan selv se, hvordan Max Nolans klodsede forsøg på at gribe bolden ender med at blive en fantastisk scoring i videoen over artiklen.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere