Første dansker nogensinde: Krydser Atlanterhavet alene i robåd

I 55 dage har Lasse Wulff Hansen været væk fra familien for at udleve sit livs eventyr. Familien har ventet spændt på at modtage ham, efter han har roet på tværs af atlanten helt alene

Se et ultrakort sammendrag af den 55 dage lange og ensomme rejse over Atlanterhavet og de vilde scener ved ankomsten til Antigua her.

Det har krævet blod, sved og tårer.

34-årige Lasse Wulff Hansen har taget den ultimative udfordring til søs.

Han har roet på tværs af atlanten. Ene mand. Det er i sig selv imponerende, men han har valgt at gøre det som en del af Talisker Whisky Atlantic Challenge, hvor han dyster mod ligesindede, der ligesom ham selv lever for at hive måneder ud af kalenderen til ekstrem sport.

Lasse har sågar formået at vinde løbet for deltagere, der har valgt at tage turen alene.

Rejsen begyndte 12. december med afgang fra den kanariske ø La Gomera og fik sin afslutning 5. februar på øen Aniqua. Her ventede familie og venner, der stod klar til at modtage den triumferende helt.

Sanni Wulff Hansen tager afsked med Lasse. Privatfoto
Sanni Wulff Hansen tager afsked med Lasse. Privatfoto

- Vi er så helt utroligt stolte, siger Lasses kone Sanni Wulff Hansen, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Hun stod klar til at modtage sin mand efter 55 dages fravær. De har haft mulighed for at kommunikere ved hjælp af Lasses satellit-telefon, men intet slår den ægte vare, og Sanni glædede sig særligt til én ting.

Tredje togt over atlanten
Familien har tidligere måtte se bort fra den imponerende søhelt, der med denne tur har krydset atlanten tre gange. Først i en båd med to, sidenhen med fire, og denne gang blev det som nævnt klaret helt alene.

Turen sætter sine fysiske præg, og Lasses kone estimerer, at han har tabt mellem 25 og 30 kg på den lange tur.

- Oplevelsen har fyldt utroligt meget for os alle sammen. Han er lavet af noget helt særligt, og jeg er meget forelsket i min mand.

Det store vægttab og de mange uger i båden vil give opstartsvanskeligheder for den returnerende romaskine.

- Når det hele er landet, så skal han vi have ham op og køre igen. Det kommer til at tage nogle dage, før han vil kunne gå rundt uden at få støtte, og vi ved af erfaring, at der går noget tid før ballerne bliver helt runde igen, siger Sanni Wulff Hansen.

Lasse går under navnet 'Ocean Warrior' på Instagram, og det den brave viking har kæmpet sig frem til, vil i første omgang være en god sukkeropladning efter flere uger med sparsom mad.

Sanni Wulff Hansen fortalte videre, at de stod klar med en sodavand og en chokoladebar.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind