Fransk surfer død - blev blot 24 år

Den 24-årige franske surfer Poéti Norac er død under ikke nærmere oplyste omstændigheder

Poéti Norac var en talentfuld surfer - hun  blev blot 24 år gammel. Privatfoto
Poéti Norac var en talentfuld surfer - hun blev blot 24 år gammel. Privatfoto

Den franske surfer Poéti Norac er afgået ved døden blot 24 år gammel.

Den unge kvinde døde i weekenden under ikke nærmere oplyste omstændigheder, og det franske surf forbund annoncerede i samarbejde med Noracs familie dødsfaldet tirsdag.

'Det franske surf-forbund er kede af, i overensstemmelse med hendes familie, at oplyse om tabet af Poéti Norac (24 år), den franske vicemester i longboard,' skriver forbundet i et tweet.

'Surfing-familien har mistet et familiemedlem, en smuk person med et lysende smil, en kunstner på sit store board, en person hvis entusiasme lyste i Vendée (region i Frankrig, red.) og alle andre steder, skriver forbundet endvidere.

Ud over andenpladsen ved de franske mesterskaber i 2018 har Poéti Norac også vundet bronze i 2016, lige som hun har vundet ti afdelinger af Coupe de France.

For to måneder siden flyttede Norac til Australien for at dyrke sin passion - men det sluttede altså brat ganske kort tid efter.

Det franske surf-forbund oplyser, at der vil blive afholdt en mindehøjtidelighed for Poéti Norac i den nærmeste fremtid.

Lakers-spillerne ser til under mindecermonien inden kampen. En enkelt græder. Foto:  Kevork Djansezian/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix Anden sport - 1. feb. 2020 - kl. 08:42 Se holdkammeraterne hylde Kobe

Anden sport - 31. jan. 2020 - kl. 06:25 Lakers-ejerens tårevædede farvel til Kobe