Hans nigerianske forældre kæmpede for at skrabe penge sammen, da de levede i Athen, og der var ikke altid mad i køleskabet, så Giannis Antetokounmpo måtte ud og sælge solbriller og lignende til turisterne.
I dag er han milliardær - takket være sine evner med en basketball, som han først begyndte at dyrke som 12-årig.
Historien om 'The Greek Freak' er ufattelig, og Disney arbejder da også på at vise hans liv som spillefilm.
Omsætning på 1,7 milliarder: Manden skovler penge ind
Tjener chokeret over sine drikkepenge
Den 211 cm høje stjerne, der de sidste to år er blevet udråbt som Most Valuable Player i NBA, har netop skrevet under på den største kontrakt, der til dato er skrevet i verdens bedste liga.
Den giver ham i alt 1.396.398.418 kr., hvis han tager alle fem år med. Det sidste år kan han selv fravælge, hvis han ikke vil have den skyhøje årsløn, der det år vil være omkring 320 mio. kroner.
- Det er mit hjem, det er min by. Jeg føler mig velsignet ved at være hos Bucks de næste fem år. Lad os få det bedste ud af det. Showet fortsætter, lød grækerens første reaktion på den historiske kontrakt.
Med kontraktforlængelsen sender 26-årige Antetokounmpo samtidig et signal om, at han er glad hos Milwaukee Bucks og ikke behøver et stort marked som Los Angeles, New York eller noget helt tredje.
Legendarisk arena jævnet med jorden
Rigmand reddede stjerne fra gaden
Den kontrakt, han stadig er på, udløber ved udgangen af sæsonen, og der var meget spekulation om, hvor han ville fortsætte.
Dallas med den nye stjerne Luka Doncic var et bud, ligesom finalisterne fra Miami Heat og Toronto Raptors blandt andre gjorde sig lækre for ham.
Bucks har dog også gjort deres for at opgradere holdet omkring deres MVP. De har bl.a. hentet Jrue Holiday, Bryn Forbes og Bobby Portis til.
Sidste år faldt de sammen i slutspillet, da de blev løbet af gulvet af Miami Heat, men i år satser de på at gribe ud efter mesterskabet. Nu er der i hvert fald ro på bagsmækken med den store stjernes signatur på konge-kontrakten.
Læs mere om de store penge i NBA her: