Basketballstjernen James Harden skifter ifølge flere medier til Brooklyn Nets fra Houston Rockets.
Historiens største afslag: Siger nej til 314 mio. i årsløn
Ifølge de mest velinformerede er der tale om en gigantisk handel, der involverer fire hold. NBA har - som de andre store amerikanske ligaer - ikke direkte overgangssummer, som man kender det i europæisk fodbold, men derimod bytter man spillere og andre aktiver - eks. muligheder for at vælge tidligt i draften.
Skiftet kommer, mindre end et døgn efter at Harden kritiserede sit hold efter et nederlag til Los Angeles Lakers.
- Vi er simpelthen ikke gode nok. Jeg har bogstaveligt talt gjort alt, hvad jeg kan, sagde Harden efter nederlaget på 100-117 til Lakers.
- Den her situation er vanvittig. Det er noget, som jeg tror ikke kan blive bragt i orden, tilføjede han.
Legendarisk arena jævnet med jorden
Rigmand reddede stjerne fra gaden
Efterfølgende meddelte Houston Rockets, at han var uønsket i klubben.
- Vi mente, at det var bedst for James og bedst for truppen, at han ikke mødte op til træning, siger Houston Rockets-træner Stephen Silas, der er uforstående over for Hardens udfald.
- Det er hårdt at høre på. Især når du ikke tror på det og ved, at det ikke er sandt, siger Silas.
Houston Rockets har fået en dårlig start på NBA-sæsonen med kun tre sejre i ni kampe. Kun Minnesota har klaret sig dårligere i Western Conference.
Brooklyn er nu totalt pakket med stjerner, idet de nu vil råde over Harden samt Kevin Durant og Kyrie Irving.
Alle bookmakere suspenderede mesterskabsoddset, men det Nets vil utvivlsomt blive regnet som en af favoritterne til at slå Los Angeles Lakers af tronen.
Læs mere om de store penge i NBA her:
Gadesælger blev milliardær: Kontrakt giver 1.396.398.418 kr.