Grædefærdig efter chok-ulykke: - Jeg er tom for ord

Et barn blev ramt af en baseball i opgøret mellem Cubs og Astros i Houstons Minute Maid Park og blev efterfølgende kørt på hospitalet

Se uheldet her. Video: SNTV

Det var den amerikanske baseball-spiller Albert Almora Jr. der under kampen mellem Cubs og Astros, skød en foul ball ud for banen og direkte i kurs mod en lille pige, der grædende måtte forlade tribunen.

- Lige nu beder jeg bare til, at hun er okay, jeg er tom for ord, fortæller Albert Almora Jr. efter kampen ifølge ESPN.

Baseball-spilleren, der stod bag skuddet, var meget påvirket efter at have overværet episoden.

Det var holdkammeraten Jason Heyward, der måtte lægge armen om den chokerede Astro spiller. Foto: Bob Levey
Det var holdkammeraten Jason Heyward, der måtte lægge armen om den chokerede Astro spiller. Foto: Bob Levey
 

Han tog sig til hovedet lige efter at have set pigen blive ramt, og herefter faldt han ned på sine knæ, hvorefter holdkammeraten Jason Heyward kom for at trøste den grædende baseball-spiller. 

Den lille pige blev efter ulykken taget hurtigt op fra tribunen af en mand, der var sammen med hende, og herefter gik turen mod hospitalet.

- Det er ikke muligt for os at komme med nogle detaljer lige nu. Astros sender tanker og bønner til hele familien, skriver holdet.

Efter den fjerde inning kontaktede Albert Almora en sikkerhedsvagt tæt på området, hvor den lille pige sad. Han vendte tilbage grædende, da han havde hørt om pigens tilstand.

Her bliver den lille pige hastet ud af tilskuerrækkerne efter at være blevet ramt af en baseball. Foto: Bob Levey
Her bliver den lille pige hastet ud af tilskuerrækkerne efter at være blevet ramt af en baseball. Foto: Bob Levey
 

- Intet officielt.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige mere, fortalte Almora efter at have undersøgt situationen.

- Når jeg selv er far til to drenge, er jeg tabt for ord.. men om Gud vil det, så håber jeg, at jeg vil få mulighed for at have et kendskab til denne her pige resten af livet. Lige nu må jeg nøjes med mine bønner, og det er alt, jeg kan kontrollere, siger Almora.

Da Minute Maid Park er et kæmpe stadion, er der også lavet net til at beskytte, dem der ser kampene. Men ved tredje base-siden dækker nettet ikke hele vejen op til tilskuerpladserne.

Den lille pige blev ramt på enten tredje eller fjerde række tre meter tilbage for det net, der skulle beskytte tilskuere.

Du kan se episoden i tv-klippet øverst i artiklen.

Se også: DBU-formand lurepasser: - Jeg vil ikke forholde mig til det

Se også: Vanvittigt drama: Sikrer Superliga-billet med konge-kamp

Se også: Her er den danske EM-trup: To kæmpe stjerner udeladt

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere