Grusom tragedie: Stjerne blev kun 25 år

Den newzealandske rugbystjerne Sean Wainui er død som følge af en trafikulykke. Han blev bare 25 år

Den nu afdøde Sean Wainui (tv.) var kendt som et stort aktiv i newzealandsk rugby. Han var noteret for 10 landskampe. Foto: Darryl Dyck/Ritzau Scanpix
Den nu afdøde Sean Wainui (tv.) var kendt som et stort aktiv i newzealandsk rugby. Han var noteret for 10 landskampe. Foto: Darryl Dyck/Ritzau Scanpix

Rugbysporten i New Zealand er ramt en grusom tragedie. En af landets bedste i nationaldisciplinen er død i en alder af bare 25 år.

Sean Wainui forulykkede i sin bil mandag, og hans liv stod ikke til at redde. Det skriver flere internationale medier, heriblandt CNN.

Den afdøde stjerne var en etableret og højt anerkendt profil i den hjemlige liga, ligesom han havde opnået ti optrædener for 'all blacks', som det legendariske newzealandske landshold kaldes.

Wainui efterlader sig kone og to børn, som midt i meningsløsheden modtager støtte og tanker fra det newzealandske rugbyforbund, der er i chok over det pludselige tab.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor både direktør i forbundet, Mark Robinson, og landstræneren Clayton McMillan udtaler sig.

- Vores tanker er hos Sean og hans whānau (familie, red.), særligt Paige, Kawariki og Arahia (konen og de to børn, red.), og vi giver dem vores fulde støtte i denne svære tid. Vi ved, at Seans død er et hårdt slag for alle, der er involveret i rugby, lyder det fra Mark Robinson.

Og der er ingen tvivl om, at Wainui har efterladt enorme såvel som positive aftryk på de hold, han repræsenterede gennem den alt for korte karriere. Både på klub- og landsplan vil hans fremtidige fravær være en hård bet, fortæller landstræner Clayton McMillan,

- Sean var et utrolig talentfuldt individ og blev anset for at besidde en stor mængde mana (karisma og stolthed, red.) hos sine holdkammerater og i hele rugbymiljøet. Han var indbegrebet af alt, du kunne ønske i en spiller, siger McMillan.

- Han vil blive husket for at være en passioneret, hårdtarbejdende og ærekær Māori (newzealænder, red.), der var en exceptionel spiller, men endnu vigtigere en far og en ægtemand, lyder det fra landstræneren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller