Hadsk stemning: - Jeg er pissetræt af mig selv

VM-semifinalen i dart blev afviklet i en hadsk stemning, og taberen Gerwyn Price skred uden at sige tak for kampen. Det fortryder han nu

Gerwyn Price jublede tidligere i turneringen, da han avancerede, men i semifinalen skuffede han sig selv. Foto: Steven Paston / Ritzau Scanpix.
Gerwyn Price jublede tidligere i turneringen, da han avancerede, men i semifinalen skuffede han sig selv. Foto: Steven Paston / Ritzau Scanpix.

Evnen til at koncentrere sig fuldt ud er afgørende i dart, men i mandagens VM-semifinale i dart lod waliseren Gerwyn Price sig distrahere så voldsomt af sin modstander, at finalepladsen gled ham af hænde.

Det konklusion nåede han selv frem til, da han efter at have taget sig tid til eftertanke beklagede sin opførsel på Twitter nytårsaftensdag.

Under kampen var Price tydeligt utilfreds med sin modstander Peter Wrights hoverende optræden over sit succesrige spil, og han forlod arenaen uden at sige farvel og tak, da Wright sikrede sig en plads i finalen.

Tirsdag undskylde Price så over for sine fans og sin familie.

‘Jeg har haft tid til at tænke over aftenens kamp, og personligt er jeg pissetræt af, at jeg skuffede mig selv, mine fans og min familie i den største kamp i min karriere, og fordi jeg lod Peter gå mig på nerverne,’ skrev Gerwyn Price på Twitter.

‘Jeg har været i en sådan situation før, men aldrig i en VM-semifinale. Jeg overreagerede på det, Peter gjorde efter første sæt,’ skriver Price med tanke på Wrights jubel, som Price opfatter som overdrevet.

‘Det kan have været drilleri, men jeg var så meget i ‘zonen’, og jeg missede et læs sæt-darts. Jeg var ikke forberedt på, hvad han gjorde. Jeg vil lære af det her. Alle begår fejl,’ skriver Gerwyn Price, som erkender, at han nok var lidt for meget oppe at køre.

‘Jeg undskylder for ikke have givet ham hånden efter kampen,’ skriver Price og fortæller, at han også personligt har givet Peter Wright en undskyldning.

Det er sjette gang, at 34-årige Price deltager i VM i dart, og semifinalen er hans bedste placering. Peter Wright møder Nytårsdag Michael van Gerwen i finalen.

Se også: Tog verden med storm: Nu kommer hun til Danmark

Se også: Vækker opsigt: OL er en forbrydelse!

Se også: Lover at komme tilbage

Se også: Har taget alle med storm: - Det er epokegørende

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere