Har du 200 millioner? Så køb sportsikonets fantastiske pragtpalæ

Michael Jordan har forsøgt at sælge sit enorme palæ i fem år, men der er stadig ikke nogen, der har bidt på krogen

Se Jordans luksus-hybel her (Foto: Baird og Warner)

En af historiens største sportsstjerner, Michael Jordan, mestrede godt nok basketballspillet til fingerspidserne, men han har ikke så meget held på boligmarkedet.

I hvert fald ikke når det kommer til at sælge sit kæmpe palæ, der har været på markedet i fem år nu.

Huset koster 29 millioner dollars, hvilket svarer til 200 millioner gode danske kroner. For den pris får man også lidt for pengene.

Det luksuriøse hus indeholder blandt andet ni soveværelser, femten badeværelser, en basketballbane og en tennisbane, og så fylder hele herligheden omkring 5000 kvadratmeter, så der er plads til at slå sig løs.

SE LUKSUSHUSET I KLIPPET ØVERST

Det er om at holde tungen lige i munden med det boligsalg (Foto: AP)
Det er om at holde tungen lige i munden med det boligsalg (Foto: AP)
 

Det 53-årige basketball-ikon har tidligere fået bud i den lave ende, men nu forsøger han igen at få det afsat, fortæller Chicago Magazine.

Huset er det klart dyreste i Chicago-området, for nummer to på listen over de dyreste boliger koster omkring halvdelen.

Mægleren Katherine Chez Malkin fra Baird & Warner fortalte til mediet, at hun ikke kunne udtale sig om salget uden samtykke fra Jordans team.

'Air Jordan' købte stedet i 1991, hvor han også vandt det første af seks NBA-mesterskaber med Chicago Bulls. 

I dag ejer MJ sit eget NBA-hold, Charlotte Hornets.

Michael Jordan fejrer mesterskabet i 1997 sammen med sin tro væbner, Scotti Pippen (Foto: AP)
Michael Jordan fejrer mesterskabet i 1997 sammen med sin tro væbner, Scotti Pippen (Foto: AP)
 

Se også: Svimlende summer: Her er historiens rigeste superstjerner

Se også: Verdens 100 mest kendte sportsfolk: Hvor er Caroline og Kevin?

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere