Helt skørt! Indere kan få 12 millioner for én kamp

Cricket er så populært i Indien, at spillere kan tjene 6-12 millioner kroner per kamp, mener ligagrundlægger

Bliv cricket-spiller i Indien! Foto: All Over
Bliv cricket-spiller i Indien! Foto: All Over

Cricket er så stort og populært i Indien, at de bedste spillere kan komme til tjene ligeså mange penge som de største fodboldstjerner.

Det mener grundlæggeren af den indiske Premier League i cricket, Lalit Modi.

I 2018 har de 20 indiske cricketklubber et lønloft per sæson på omkring 70 millioner kroner. De penge skal dække lønningerne for en hel trup, men lønloftet kan meget vel blive lempet.

Modi mener, at de bedste spillere med tiden vil kunne tjene 6-12 millioner kroner per kamp.

Hvis det bliver en realitet, så vil indisk cricket matche lønninger i eksempelvis den engelske Premier League i fodbold.

- Man vil se spillere, der får en til to millioner dollar per kamp. Det vil ske før eller siden, siger Lalit Modi til avisen Daily Telegraph.

- I et frit marked vil den med de dybeste lommer vinde. Spillerne bliver tiltrukket af den, der betaler den højeste løn, siger han.

Lalit Modi mener, at en lempelse af klubbernes lønloft i indisk cricket vil betyde, at de bedste spillere vil tage til Indien.

Se også: Dansk verdenssucces i ny optur: Ejere belønnes med 100 mio.

Det vil ifølge Modi få konsekvenser for interessen for landskampe, og Det Internationale Cricketforbund (ICC) vil miste sin rolle.

- ICC bliver irrelevant.

- De kan råbe og skrige lige så meget, de vil. De kan true Indien med at blive smidt ud af forbundet, hvis Indien udvider ligaen, men Indien kan sagtens klare sig alene.

- Indien vil stå tilbage med en liga, der er 20 gange så stor som international cricket, mener han.

I 2008 var Lalit Modi med til at grundlægge den indiske Premier League, der består af 20 hold.

Flere rige forretningsmænd står bag klubberne i Indien, hvor en stor del af landets 1,3 milliarder indbyggere interesserer sig for cricket. Det gør cricketligaen til et attraktivt produkt for sponsorer og tv-rettighedshavere.

Mathieu Flamini har spillet i Arsenal i to omgange. Senest skiftede han til spanske Getafe i begyndelsen af året. Foto: All Over Press Sport og Spil Har fået tre landskampe for Frankrig: Bliver rigere end Ronaldo og Messi

Tidligere holdkammerater og nuværende rivaler vender verdenssituationen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Overrasker F1-paddocken: Hvad har I gjort ved Kevin?

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere