Historisk sejr i amerikansk baseball

Det er første gang i Nationals' historie, at holdet vinder titlen i den amerikanske baseballliga (MLB)

Foto: Samuel Corum/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Samuel Corum/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

For første gange nogensinde vinder baseballholdet Washington Nationals titlen World Series i den bedste amerikanske baseball-liga (MLB).

Det skete tidligt torsdag morgen dansk tid efter en sejr på 6-2 over storfavoritterne Houston Astros.

Vinderen af titlen skulle findes i en altafgørende syvende kamp, efter at hvert hold op til dagens kamp havde vundet tre kampe hver.

Astros kom foran med 2-0 i kampen, der blev spillet i Houston, men Nationals fik kæmpet sig tilbage i front og slap aldrig føringen i opgøret, der endte 6-2.

Det er første gang siden 1924, at World Series-titlen ender i USA's hovedstad, Washington D.C.

Nationals hed oprindeligt Montreal Expos, men i 2005 skiftede holdet til Washington D.C. og fik tilnavnet Nationals.

Holdets spillere var ellevilde efter sejren.

- Hvordan tror du, at jeg har det? Vi har vundet World Series, siger Nationals' James Forrest efter kampen.

Foto: Elsa/Getty Images/Ritzau Scanpix
Foto: Elsa/Getty Images/Ritzau Scanpix
 

1 af 8 Foto: Samuel Corum/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 Foto: Samuel Corum/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere