Historiske øretæver: Helt hold gjort til grin i nat

Bare sjette gang i historien: Memphis Grizzlies blev kørt eftertrykkeligt over i nattens kamp i NBA mod Charlotte Hornets

Charlotte Hornets' Kemba Walker jubler Willy Hernangomez undervejs i ydmygelsen. Foto: Chuck Burton/AP
Charlotte Hornets' Kemba Walker jubler Willy Hernangomez undervejs i ydmygelsen. Foto: Chuck Burton/AP

Memphis Grizzlies fik for alvor ørerne i maskinen, da holdet natten til fredag var på besøg hos Charlotte Hornets i verdens bedste basketball-liga, NBA.

Således blev udeholdet sendt fra banen med en sæk på 79-140. Det er blot sjette gang i NBA's historie, at et hold vinder med 60 point eller mere i grundspillet.

Sidste gang, det skete, var 27. februar 1998, da Indiana Pacers vandt 124-59 over Portland Trail Blazers.

Samtidig var Charlottes 140 point rekord for sæsonen og blot et enkelt point fra franchise-rekorden.

Nederlaget markerede et nyt lavpunkt for Memphis Grizzlies, der har haft en rærlig sæson med blot 19 sejre og 53 nederlag. Kun en enkelt gang i de seneste 23 kampe er holdet gået sejrrigt fra banen.

Nederlaget på 61 point er det største i klubbens historie.

Memphis havde i torsdagens kamp især svært ved at styre Charlottes Kemba Walker, der scorede 46 point.

Walker scorede blandt andet 30 point fra trepointslinjen, hvilket er rekord for en spiller i Charlotte-trøjen.

Marvin Williams og førsteårsspilleren Dwayne Bacon scorede begge 15 point for Charlotte.

Storsejren kom i hus, selv om profilen Dwight Howard sad ude med karantæne, efter at han i onsdagens kamp mod Brooklyn modtog sin 16. tekniske fejl.

Boris Becker, David Beckham og Thomas Bjørn har en ting tilfælles...(Foto: AP) Sport og Spil Stjernernes utrolige dobbeltliv: Fra engle til djævle

Hulk Hogan var den første superstjerne i wrestlingens verden. Her viser han sine imponerende overarme frem til WrestleMania I i 1985. Foto: AP Sport og Spil Husker du wrestling-legenderne: Tragedier, mord og opture

Afskedskamp i Hollywood: Efter næsten 20 år i Los Angeles Lakers trækker en af sportens største sig tilbage. (Foto: AP) Sport og Spil Er Kobe Bryant den største i historien?

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere