Det var de helt store følelser, der var på spil før NBA-kampen mellem Miami Heat og Indiana Pacers fredag aften amerikansk tid.
Særligt for den 23-årige Miami-spiller Chris Silva.
I anledningen af den søde juletid havde NBA nemlig arrangeret en helt særlig overraskelse for basketspilleren med de gabonesiske rødder.
Han blev genforenet med sin mor for første gang i tre år.
Mor Carine Minkoue Obame var rejst de 10.100 km fra Gabon for at se sin søn spille i USA for første gang.
Ingen fra Silvas familie har set ham på banen - hverken i college eller i NBA, idet sønnen flyttede fra Gabon som 16-årig for at forfølge basketkarrieren.
Moderens tilstedeværelse blev afsløret for en intetanende Chris Silva inden kampen mod Pacers, og så fik følelserne ellers frit spil:
Chris Silva kom ikke selv i aktion mod Pacers, men han kunne alligevel glæde sig over, at Heat tog sejren i slutsekunderne efter en nervepirrende affære.
Mor Carine Minkoue Obame får endnu en mulighed for at se sønnen spille, da hun bliver i USA til kampen mod Philadelphia 76'ers.
Chris Silva har spillet 25 kampe denne sæson for Miami og har i gennemsnit lavet 3,8 point og 3,6 rebounds.
Ramte muren efter karrierestop: Overvejede selvmord
Palle-bokserens vilde fortid: Blev smidt på gaden som 15-årig
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.