Internationalt forbund: Ekstremt foruroligende billeder

Billeder af den danske dressurstjerne Andreas Helgstrand har fået det Internationale Rideforbund (FEI) til at reagere kraftigt

Over grænsen? (Foto: Crispin Johannessen)
Over grænsen? (Foto: Crispin Johannessen)

Nyligt publicerede billeder af den danske dressurstjerne Andreas Helgstrand under et stævne i Sverige får nu Det Internationale Rideforbund til at reagere i kraftige vendinger.

Se også: Dyremishandling? Dansk dressurstjerne i ny shitstorm

I en mail til Ekstra Bladet lover forbundets generalsekretær, Sabrina Zeender, at der vil blive iværksat en grundig undersøgelse af baggrunden for billederne af Helgstrands opvarmning på hesten Tørveslettens Stamina.

- FEI opfatter disse billeder som ekstremt foruroligende, lyder det indledningsvis fra Zeender.

- Vi er bekymrede over denne episode, og vi efterforsker den grundigt. Vi har allerede kontaktet chefstewarden i Falsterbo for at bede om en fuld rapport om emnet, udover den almindelige konkurrencerapport, som allerede er sendt til FEI.

- Dansk Ride Forbund har også informeret os om, at de undersøger sagen, ligesom vi vil bede om en rapport fra rytteren, Andreas Helgstrand, og FEI's steward.

- FEI's Dressurkomité undersøger måder, hvorpå vi kan sikre os, at reglerne virker mere effektivt for at beskytte hestens helbred, og ast de bliver fuldt mere nidkært af vores officials.

- Sagen vil blive diskuteret i Dressurkomitéens møde i næste uge, og den vil også blive rejst blandt vores interessent-gruppe, som omfatter repræsentanter for ryttere, trænere, officials og arrangerende klubber. Den vil være vores hovedemne ved det næste møde, understreger FEI's generalsrekretær.

Se alle billederne fra Helgstrands ridt her.

14 kommentarer
Vis kommentarer