Kæmpe drama: Stjerner i slagsmål

Tre spillere blev smidt ud i kampen mellem Los Angeles Lakers og Houston Rockets i NBA

Her ender kampen i det rene kaos. Se kæmpe-stjernen, Lebron James, forsøge at redde sin holdkammerat (SNTV)

Der var kamp til stregen og lidt over, da basketballholdet Los Angeles Lakers tidligt søndag morgen dansk tid tabte til Houston Rockets i stjernen LeBron James' hjemmebanedebut.

Kampen, som endte 124-115 i Rockets' favør, blev overskygget af en episode, der fandt sted med 4 minutter og 13 sekunder tilbage af fjerde quarter.

Lakers-spilleren Brandon Ingram lavede en såkaldt fejl på James Harden, der havde kurs mod kurven og to point.

Efter lidt diskussion blandt dommere og spillere fra begge hold stak Rockets' Chris Paul en finger i ansigtet på Lakers' Rajon Rondo.

Rondo svarede prompte igen, og så blev der ellers slået frem og tilbage mellem de to spillere. Ingram meldte sig også ind i slagsmålet med en knytnæve.

Se også: Fræk aktion i nat: Hvordan gjorde han det?

Optrinnet blev afsluttet, da de øvrige basketballstjerner trådte til, og LeBron James blandt andet holdt Chris Paul fra at fortsætte sin del af håndgemænget.

Både Paul, Rondo og Ingram blev smidt fra banen. Nu er spørgsmål, hvorvidt og hvor længe spillerne må sidde ude med karantæner.

- Slagsmålet var uheldigt. Jeg sagde til spillerne, at slagsmål forekommer i sporten. Vi skal bevare fatningen, genvinde den. Uanset hvad der sker, forsøgte Luke Walton, cheftræner for Lakers, at forklare efterfølgende.

Lakers har tabt begge kampe denne sæson. Ikke den bedste start, nu man har fået verdens største stjerne i folden.

- Jeg synes nu egentlig, at gutterne gjorde det godt i aften. Vi er stadig i de indledende faser, og jeg ved, vi har sagt det hele tiden, men vi bliver bedre og bedre, sagde han.

Lakers var nede med et enkelt point, da slagsmålet fandt sted, men tabte med ni point.

Efter to kampe og to nederlag har LeBron James' nye mandskab dermed brug for en succesoplevelse mandag mod San Antonio Spurs.

Som det var tilfældet i første opgør, sluttede James som Lakers-topscorer mod Rockets. Han scorede 24 point og havde desuden fem assister.

Kampens topscorer og store oplevelse var dog James Harden fra det gæstende Rockets-hold. Han blev noteret for 36 point.

Se også: Danske stjerner i kæmpe nedtur: Vi ligner fucking amatører!

Se også: Ordentlig nedtur af dansk stjerne kort efter triumf

Se også: Gud i Vejle, snydt på Maldiverne: Danske Kim måtte flygte i nattens mørke

Se også: Vanvid i svensk storklub: Samme spiller scorer to mål på 16 sekunder

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere