Det var de færreste, der havde regnet med, at verdensetteren i dart Michael van Gerwen ville ryge ud allerede i kvartfinalen ved VM i dart.
Det var dog netop, hvad der skete i Alexandra Palace i London.
Ottendeseedede Dave Chisnall ydmygede verdensetteren med hele 5-0 i sæt.
Den 31-årige hollænder har været i semifinalen de seneste fire år, men sådan skulle det ikke gå denne gang. Van Gerwen har vundet turneringen i 2014, 2017 og 2019.
Det var en kamp, hvor Van Gerwen spillede under sit sædvanlige høje niveau, mens Chisnall leverede en stor præstation.
40-årige Chisnall havde tabt til Van Gerwen i de seneste 27 kampe, inden han fredag aften tog en sikker sejr.
- Jeg vil vinde VM mere end nogen anden. Jeg ved, at jeg spiller godt. Jeg kan vinde VM denne gang, siger Chisnall.
Artiklen fortsætter under billedet...
I løbet af kampen scorede Chisnall 180 point 14 gange, mens Van Gerwen kun blev noteret for fire af slagsen.
- Jeg kan kun bebrejde mig selv. Jeg er skuffet over mig selv. Det er noget, jeg vil tænke over i de kommende dage.
- Det er det bedste, jeg har set Dave har spillet nogensinde. Men jeg spillede også skidt, siger Van Gerwen.
I semifinalen skal Chisnall møde Gary Anderson, der er seedet som nummer 13.
Spillerne dyster om en førstepræmie på 500.000 pund, hvilket svarer til lidt over fire millioner kroner.
De tjente mest: Kong Christian på tronen