Kæmpe skandale og snyderi for åben skærm: Arrangør beklager dybt

237 løbere snød helt åbentlyst ved halvmaraton i Shenzhen ved at skyde genvej på ruten. Derudover er 21 løbere beskyldt for at løbe med falske chips og under falske navne

Se de afslørende optagelser her. Video: Shenzhen Traffic Police

258 løbere er blevet beskyldt for at snyde ved et halvmaraton i den kinesiske by Shenzhen. 237 af deltagerne gjorde det uden den store diskretion, da de valgte at skyde genvej igennem skoven.

De kan du se i den ovenstående video, hvor overvågnings-kameraer har fanget deltagerne midt i gerningsøjeblikket. Den forbudte genvej får løberne svært ved at løbe fra.

Ifølge The Guardian står de til to års karantæne. Det britiske medie mener, at løberne har sparet ti procent af de små 21,1 kilometer ved at skyde genvej.

Derimod står det endnu værre til for en lille svindler-skare på 21 løbere. De skulle have svindlet med falske chips og løbet under andre identiteter end deres egne. Ifølge The Guardian risikerer de deltagere at blive bandlyst for evigt for deres kreative smuthul.

Arrangørerne bag løbet har efterfølgende udtalt, at de er kede af hændelserne.

- Vi beklager dybt snyderiet under vores arrangement. Maraton er ikke bare motion, det er en metafor for livet, og hver løber er ansvarlig for dem selv, har arrangørerne udtalt ifølge Xinhua.

Arrangørerne gør en massiv indsats på at finde synderne. Alle deltagere ved løbet blev påkrævet at aflevere deres pas-oplysninger, opholdstilladelser og andet.

Ved hjælp af ansigts-genkendelse og deltagernes personlige oplysninger håber arrangørerne på at kunne stille løberne til ansvar for deres snyderi.

Atletik - 16. apr. 2018 - kl. 17:58 Stjerne i grusomt sammenbrud: Dansk ekspert væmmes over drama

135 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere