Kæmpe slagsmål midt på banen: Ni (!) mand smidt ud

Rivalopgøret mellem Cincinnati Reds og Pittsburgh Pirates endte helt galt

Amir Garett, i hvid dragt uden hovedbeklædning i midten, startede det store slagsmål, som endte med udvisning til ni mand. Foto: Andy Lions/AFP/Ritzau Scanpix
Amir Garett, i hvid dragt uden hovedbeklædning i midten, startede det store slagsmål, som endte med udvisning til ni mand. Foto: Andy Lions/AFP/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Mænd med store overarme og boldtræ i hænderne skal helst ikke i karambolage, men sådan gik det altså i The Ohio River-rivalopgøret mellem Cincinnati Reds og Pittsburgh Pirates. Heldigvis lagde de dog battene, før de gik på hinanden.

Der var dårlig stemning tidligt i opgøret, da der blev diskuteret længe om et kontroversielt kast, hvilket fik Cincinnatis Joey Votto til at gå til modstandernes bænkområde for at konfrontere Pittsburghs pitcher Keone Kela. Det fik dommeren dog stoppet.

Men så var stemningen ligesom sat, og flere fik tidlig marchorde, som kampen lakkede mod enden.

Reds-manager David Bell var første mand, der måtte ud efter en brok-session. Dernæst røg deres pitcher Jared Hughes ud, fordi han ramte Pittsburghs Starling Marte med et kast.

- Bolden gled ud af mine hænder, sagde han efterfølgende.

Det fik det hele til at gå bananas.

Yasiel Puig, i hvid dragt, tiltrak sig lidt af en hovedrolle. Foto: Andy Lions/AFP/Ritzau Scanpix
Yasiel Puig, i hvid dragt, tiltrak sig lidt af en hovedrolle. Foto: Andy Lions/AFP/Ritzau Scanpix
 

Reds-pitcher Amir Garrett løb over til Pirates' bænkområde og uddelte flere slag, og så strøg alle op.

Slagsmålet fortsatte i flere minutter. Selv Pirates-manager Clint Hurdle røg på jorden.

Da det hele var ved at falde lidt ned, satte Reds' Yasiel Puig gang i det igen ved at angribe endnu engang, før han blev tilbageholdt af sine egne.

Puig, som nu er blevet smidt ud tre gange denne sæson, fik klapsalver fra de mange fremmødte på Great American Ballpark.

I alt blev ni mand smidt ud, og Pirates endte med en sikker 11-4-sejr.

- Det ville ikke overraske mig, hvis det blusser op igen. Vi tager ikke let på det, der skete, siger Pirats' Joe Musgrove.

Trøjen strammer om maven. Foto: Kevin Jairaj / Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 31. jul. 2019 - kl. 10:43 Ballade i Real Madrid - Superstjernen er for fed

Se også: Superstjernen viser frem: Kom med ind i den vanvittige luksusvilla

Kevin Magnussen er fortaler for, at der igen bliver indført benzinpåfyldning under Formel 1-løb. Det har været bandlyst siden 2010. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Formel 1 - 31. jul. 2019 - kl. 11:58 Kevin klager: - Føles som en truck

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere