Kan du huske curling-frækkerten? Nu stopper hun

Denise og Madeleine Dupont har valgt at indstille karrieren som curlingspillere

De har været med i 17 år, men nu har søstrene Denise og Madeleine Dupont valgt at indstille curlingkarrieren.

Det fortæller de til TV2 Sport.

- Når man kommer i vores alder og har været med i så mange år, så er det ikke sjovt bare at være med mere. Det er sjovt at vinde, og det er det, der driver en, siger Madeleine Dupont til tv-stationen.

Søstrene begrunder beslutningen med, at der ikke er økonomi nok i dansk curling.

For mens andre nationer i højere grad tilbyder deres curlingspillere professionelle kontrakter, så er det svært at leve af sporten i Danmark.

- De andre vil altid være en skridt foran, fordi de træner to eller tre gange om dagen. Vi kan knokle fra nu af og i mange år, og vi vil aldrig blive lige så gode som dem, siger Madeleine Dupont.

Hun mener, at potentialet er der, til at Danmark vil være blandt top-3 i verden, hvis der blev postet flere penge i sporten.

Team Danmark har tidligere støttet curlingforbundet økonomisk, men gør det ikke i øjeblikket.

Dupont-søstrene var med til at udbrede curling til danskerne. Foto: Ritzau Scanpix
Dupont-søstrene var med til at udbrede curling til danskerne. Foto: Ritzau Scanpix
 

Madeleine Dupont har ikke kun været kendt på grund af spillet på isen.

Således skabte det enorm opmærksomhed i Danmark, da curling-kvinderne i 2010 optrådte mere eller mindre afklædt i kalenderen 'Fire on Ice', der var sat i søen af en europæiske Curling-union.

Her var Madeine Dupont den mest afklædte, som man kan se på billedet øverst i artiklen..

- jeg synes, det er et superflot billede, sagde hun dengang om sin optræden i curlingkalenderen.

De to søstre debuterede på landsholdet ved EM i 2002, hvor det blev til en sølvmedalje.

Siden har de vundet flere medaljer ved EM og VM, mens det også er blevet til tre OL-deltagelser. Men det er efterhånden godt ti år siden, at Danmark havde curling-succes.

Ved det seneste VM, der blev afholdt på i Silkeborg, sluttede danskerne på tredjesidstepladsen efter tre sejre og ni nederlag.

Se også: Olympiske babes smider tøjet

Se også: Kritik af fræk curling-kalender

Se også: Afklædt curlingbabe: Alt for sporten

Se også: 'OK med nøgne sportspiger'

Se også: Sådan piger: Nu er vi vilde med curling

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere