Klub anklaget for sexchikane: Ejer betaler 64 millioner

Dallas Mavericks-ejer, Mark Cuban, må til lommerne efter beskyldninger om, at der har foregået sexchikane i klubbens regi

Mark Cuban er en meget velkendt figur i den amerkanske sportsverden, og nu må milliardæren til lommerne, fordi der ikke var styr på kulturen i hans klub Foto: AP
Mark Cuban er en meget velkendt figur i den amerkanske sportsverden, og nu må milliardæren til lommerne, fordi der ikke var styr på kulturen i hans klub Foto: AP

Det kommer til at koste den amerikanske rigmand Mark Cuban dyrt, at der har været sexchikane og et fjendtligt miljø i den basketball-klub, han ejer.

Det fortæller New York Times.

Der er allerede luget ud i blandt medarbejdere og ledere, men nu har den karismatiske holdejer indvilget i at betale 10 millioner dollars til organisationer, der kæmper for ofre for vold i hjemmet og for at fremme kvindelige ledere.

Det svarer til 64 millioner danske kroner.

Der har været en lang liste af beskyldninger mod kulturen i klubben, og mange har rettet sig mod den tidligere leder Terdema Ussery. Det kom frem i en omfattende artikel, som Sports Illustrated publicerede i starten af året.

Cuban fortalte dengang, at det var helt nyt for ham.

- Jeg vil tage mig af problemet. Det er soleklart, at der er et problem hos Mavericks, og det skal vi bringe i orden. Sådan er det.

- Og vi vil tage alle nødvendige skridt. Vi tolererer det ikke.

- Jeg er ærligt talt pinlig over, at det sker med mig som leder. Det skal ordnes. Punktum.

I flere måneder har klubben været under efterforskning af en ekstern gruppe, og det har kostet fyringer og ændringer i organisationen.

Klubejer Cuban har ikke været under anklage, men undersøgelsesgruppen nåede frem til, at han har svigtet som leder, og derfor er han gået med til at betale det store beløb.

Han kunne også have fået en bøde af NBA-organisationen, men den havde været meget lavere.

De har dog valgt at droppe den del mod at få indflydelse på, hvad de 10 millioner dollars skal gå til.

Se også: TV3 indrømmer: Har brugt falsk lyd på fodboldkampe

Se også: Kunderne rasende på streaming-gigant: Nu melder de ud

Se også: Slut med TV2: Ny kanal kaprer EM i fodbold

TILBAGE: 28. september indtager spillere verden over igen den virtuelle bane. Foto: EA Sports. Sport og Spil Vi har testet FIFA 19 - her er de store ændringer

0 kommentarer
Vis kommentarer