Annonce:
Annonce:

Kobes enke lægger sag an

Firmaet, som ejede helikopteren, der styrtede ned med Kobe Bryant og datteren Gianna, er blevet officielt sagsøgt af Vanessa Bryant

Kobe Bryant døde søndag morgen lokal tid. Få historien kort her. Video: AP / Redigering: Lasse Brøndal
Annonce:

Selvom politiet i Californien fortsat er i gang med at efterforske flyulykken, hvor Kobe Bryant og hans 13-årige datter, Gianna, mistede livet, er enken Vanessa Bryant gået skridtet videre med at udpege de formodede ansvarlige bag deres tragiske død.

Hun har nu officielt sagsøgt Island Express Helicopters og Island Express Holding Corp, der er det helikopterfirma, som ejede helikopteren, som styrtede ned 26. januar i Los Angeles-området Calabasas. 

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andre TMZ.

I søgsmålet står der blandt andet, at piloten ikke overvågede og vurderede risikoen for flyvning i tæt tåge inden start, undlod at indhente korrekt vejrdata forud for flyvningen, undlod at afbryde flyvningen, da han opdagede den uklare vejrtilstand og ikke kunne opretholde kontrollen med helikopteren.

Helikopteren med Kobe og Gianna Bryant styrtede i Calabasas, Californien. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
Helikopteren med Kobe og Gianna Bryant styrtede i Calabasas, Californien. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
 

Noget, som Vanessa Bryant og hendes advokater mener, at helikopterfirmaet skal betale for.

Annonce:

Derudover ønsker Vanessa Bryant erstatning for de følelsesmæssige traumer, som Kobe og Gianna led, da piloten kæmpede for at komme ud af skyerne før styrtet.

Søgsmålet opkræver ligeledes økonomisk kompensation for tabt forsørgelsesevne og udgifterne, der knyttede sig til begravelsen.

Tidligere er det kommet frem, at piloten, Ara Zobayan, havde fået en reprimande for sin flyvning. Det viser en rapport fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, som Los Angeles Times er i besiddelse af.

Ifølge rapporten trodsede piloten Ara Zobayan ordrer om ikke at flyve igennem et travlt luftrum nær Los Angeles' internationale lufthavn i maj 2015.

Vanessa Bryant anlægger sag mod helikopterfirmaet. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
Vanessa Bryant anlægger sag mod helikopterfirmaet. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
 

Søgsmålet kommer umiddelbart inden den mindehøjtidelighed, der mandag finder sted for Kobe Bryant i Staples Center i Los Angeles, der er hjemmebane for basketholdet Los Angeles Lakers.

Selve datoen for mindehøjtideligheden er der en dybere mening med.

Annonce:

Kobe Bryant nåede at spille 20 sæsoner for Los Angles Lakers. Tallet 24 er heller ikke tilfældigt, da det var netop det nummer, som Bryant skiftede til i 2006. Datteren Gianna Bryant spillede også basket og bar nummer 2 på sin trøje. Det er netop derfor, at mindehøjtideligheden finder sted 24.02.20. 

41-årige Bryant betragtes som en af basketball-sportens bedste nogensinde, og han var på vej til en turnering på sit eget Kobe's Mamba Sport Academy, da den tragiske ulykke indtraf.

Kobe Bryant og datteren begravet i hemmelighed

Fik dødstrusler efter opslag: - Kobes død var karma

Vanessa Bryant deler rørende video af lille datter: 'Hun ligner min Gigi'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fedte-Frederiksen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: