Københavns Kommune i farce: DM rykket til Jylland i sidste sekund

Kommune lægger sig fladt ned efter at have tvunget DM i undervandsrugby til at flytte til Jylland 24 timer inde stævnets start

Deltagerne skulle spille i Hadsund i stedet for København. Foto: Jakob Lapp
Deltagerne skulle spille i Hadsund i stedet for København. Foto: Jakob Lapp

Da der lørdag skulle afholdes danmarksmesterskabet i undervandsrugby, forløb alt ikke helt som planlagt.

I stedet for at løbe af stablen i den københavnske svømmehal Bellahøj måtte deltagerne i stedet hele vejen til Hadsund ved Hobro.

Dagen inden arrangementet valgte Københavns Kommune nemlig uden varsel at lukke finale-svømmehallen.

Noget, der ærgrer formanden for Dansk Sportsdykkerforbund, som var med til at arrangere stævnet.

- I ellevte time var der ingen hjælp at hente fra Københavns Kommune, der gav os den dårlige nyhed, siger Jesper Risløv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jesper Risløv fra Dansk Sportsdykkerforbund mener ikke, at kommunen gjorde, hvad de kunne. Foto: PR
Jesper Risløv fra Dansk Sportsdykkerforbund mener ikke, at kommunen gjorde, hvad de kunne. Foto: PR
 

- Derfor skulle vi ud og finde et alternativ. Jeg ved godt, at der er mange svømmehaller i Danmark, men der er også krav til hallerne, når der er tale om undervandsrugby. Alt i København med spisning og det hele blev aflyst.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Kommunen lægger sig fladt ned

Det var en beslutning, der blev taget af bestyrelsen i Kulturforvaltningen i Københavns Kommune, som sendte DM i undervandsrugby til Jylland.

- Selvfølgelig beklager vi dybt. Vi er godt klar over, at det var et stort arrangement, og vi går op i, at vi leverer en god service, men det her var ikke optimalt, siger direktør Kultur- og Fritidsforvaltningen, Thomas Jakobsen.

- Vi vil gerne have gjort det bedre, så vi ikke havde meldt det ud i sidste øjeblik.

Ifølge direktøren var det en rapport, der er i ellevte time fik Bellahøj lukket.

- Vi fik en ny rapport fra Teknologisk Institut, der viste tegn på nye svampesporer. I rapporten var der en formulering om, at det var noget, der kunne inficere huden.

- Beslutningen om at lukke blev først taget i løbet af fredagen. Der er mange arrangementer i hele maj, der bliver berørt af det. Derfor var vi meget obs på lukningen. Vi tog ikke nogen chancer i forhold til den sundhedsmæssige risiko. Risikoen er der både i omklædningsrum, badefaciliter og i selve svømmehallen.

Noget arrangørerne, også var kede af, var, at man fik det svar, at I ikke kunne gøre noget for at hjælpe med at finde en ny svømmehal. Hvorfor kunne I ikke det?

- Resultatet havde nok ikke været anderledes, men selvfølgelig skulle vi have ringet og ikke bare sendt en mail. Med så kort varsel er det svært. Men i det store hele kunne vi godt have gjort det bedre.

- Hos dem, der skulle kvalificere beslutningen om, at det skulle lukke, afstedkom det også en lang række andre ting, der skulle gøres i samme øjemed. Vi missede specifikt at hjælpe rugby-stævnet, hvilket vi beklager. Landskampen fik vi dog hurtigt flyttet til Øbro-hallen, siger direktøren med henvisning til de kommende testkampe for det danske landshold i undervandsrugby, der er en del af verdenseliten.

Stævnet, hvor 60-70 deltagere fra hele landet skulle kæmpe om titlen, blev derfor tvunget 370 kilometer og næsten fire timers kørsel vest på.

Det hårdt for sig, når spillerne først kommer i vandet. Foto: Mikkel Rasmussen
Det hårdt for sig, når spillerne først kommer i vandet. Foto: Mikkel Rasmussen
 

Dårlig holdning
Middagen blev aflyst i hovedstaden, og finalen havnede i Hadsund ved Hobro, da et af de deltagende hold fik gravet en svømmehal frem.

- Vi er kede af den holdning, der var fra kommunen (i København, red.). Det er hverken, hvad man ønsker eller håber fra en kommune, der ønsker at stå stærkt sportsligt. Bellahøj er jo vores nationale svømmestadion.

- Når man booker noget der, burde der være en form for forståelse for, at vi kan låne en nærliggende svømmehal, siger formand for Dansk Sportsdykkerforbund med henvisning til, at man ikke fik hjælp til at finde en ny svømmehal.

DM blev dog afholdt lørdag i det jyske, hvor holdet Flipper fra Bellahøj endte med at tage trofæet.

Liverpool i ekstase efter Wijnaldum scorede til 3-0. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Sådan har Klopp forvandlet Liverpool

Ekstra Bladet har taget en snak med Esbjerg-træner John Lammers om bronzeambitioner, bitre fejl og europæisk fodbold. Foto: Christer Holte Sport og Spil Bitter fejl kostede ønskespilleren

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere