Kvindelige danske stjerner smider tøjet: Vi var aldrig i tvivl

Iført undertøj poserer to af Danmarks mest omtalte sportskvinder - for at støtte mænd

Jeanette Ottesen og Sarah Mahfoud er fremragende i henholdsvis svømmebassinet og bokseringen - og formår at tiltvinge sig opmærksomhed udenfor også. Foto: Claus Bonnerup og Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Jeanette Ottesen og Sarah Mahfoud er fremragende i henholdsvis svømmebassinet og bokseringen - og formår at tiltvinge sig opmærksomhed udenfor også. Foto: Claus Bonnerup og Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Det er som om de stirrer direkte ind i sjælen på én, som de står og sidder der i omklædningsrummet. Blikkene er målrettede – men ikke hårde. Dedikerede måske.

Som om de udmærket er klar over, hvem de er, hvad de står for, og hvor de skal hen.

Og det er Jeanette Ottesen og Sarah Mahfoud så sandelig også.

To af dansk idræts mest omtalte kvindelige sportsstjerner i henholdsvis svømning og boksning har ladet sig fotografere – kun iført undertøj i et omklædningsrum.

I en god sags tjeneste – for man kan byde på billedet og dermed støtte Foreningen Far.

Det fortæller Sarah Mahfoud til Ekstra Bladet.

- Vi var aldrig i tvivl. Det skulle bare være den. De fortjener at få noget ekstra credit – mere opmærksomhed, fortæller den professionelle bokser.

Du kan se - og byde på billedet her

I 2018 lavede Jeanette Ottesen og de to stjerners fælles manager, Helle Lindvig Fogt, samme nummer, hvor alt overskuddet gik til Broen - Danmark – for udsatte unge. Og de var hurtigt klar på at gentage succesen – og forsøge at gøre det til en tradition.

Derfor var det også nærliggende at spørge Sarah, der også har Helle som manager, og hun hoppede med på ideen med det samme.

- Vi er begge sportskvinder med stærke profiler, som er dygtige på hvert vores felt. Det er et rigtigt power-billede, synes jeg, siger Sarah Mahfoud og griner.

Skulle ikke være flyverdragter
Hun tilføjer, at det var oplagt at tage billederne i et omklædningsrum, så linjen til dyrkelsen af sport var ligetil. Derfor var det også oplagt, at de optrådte uden specielt meget tøj på.

- Vi vidste jo godt, at vi ikke skulle optræde i flyverdragter i snevejr. Det er taget efter træningen – med vådt hår. Et sporty look. Der er ikke noget frækt over det. Det skulle ikke være vulgært, og det synes jeg bestemt heller ikke, det er. Det er et meget flot billede, siger Sarah Mahfoud.

At det skulle være Foreningen Far, der slås en kamp for at forbedre vilkårene og ligeværdigheden for fædre i eksempelvis skilsmisse-sager og barsel, syntes oplagt for Sarah Mahfoud, der selv føler sig heldig over at have den far, hun har.

- I dag er der så meget opmærksomhed omkring kvinder, hvilket er fint. Men der er også mange fædre, der har brug for støtte. Og måske er det lidt et tabu for mange mænd. Derfor er det et godt stykke arbejde, de laver i Far.

- Min egen far har altid været der for mig – og min bror. Uanset hvor vi var. Han er hårdtarbejdende og har altid sørget for, at vi havde det godt. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre far, fortæller hun.

Afstemningen løber til søndag aften.

Se også: Skuffet over landsholdskollega: Det står for hendes egen regning

Se også: Superliga-spillers mareridt: Sad i kørestol - ude på ubestemt tid

Se også: Dansk stjerne skrev historie - nu er hun optaget i Hall of Fame

Sport og Spil Dødsulykke ændrede alt: Dansk OL-stjerne tog afgørende beslutning

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort galleri fra den røde løber: Nicki P. viser sin store kærlighed frem

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen