Maja Jager taber utrolig tæt dyst ved European Games

Ottendedelsfinalen blev endestationen for Maja Jager, mens Randi Degn nåede kvartfinalen i Minsk

Maja Jager er ude af den individuelle recurve-konkurrence i Minsk. Foto: Thomas Emil Sørensen/Ritzau Scanpix
Maja Jager er ude af den individuelle recurve-konkurrence i Minsk. Foto: Thomas Emil Sørensen/Ritzau Scanpix

Bueskytterne Maja Jager og Randi Degn er ude af den individuelle konkurrence i disciplinen recurve ved European Games.

Jager tabte sin ottendedelsfinale efter en meget jævnbyrdig match mod russeren Inna Stepanova, der sejrede efter shoot off.

Her havde de hver en pil, og russeren satte en 8'er, mens Jager kun scorede 7.

Forinden havde de afviklet fem sæt, som alle var endt uafgjort.

Jager vandt sølv i disciplinen for fire år siden, men kunne altså ikke gentage bedriften.

Til gengæld var hun med til at vinde bronze i holdkonkurrencen tidligere ved dette European Games.

Det var blandt andre sammen med Randi Degn, der i modsætning til Jager gik videre til kvartfinalen i den individuelle konkurrence.

Degn besejrede ukrainske Veronika Marchenko 6-4 for at ende blandt de bedste otte skytter.

Den danske bueskytte skulle derefter i aktion i kvartfinalen, men her viste modstanden sig at være for hård.

Russeren Anna Balsukova besejrede Degn 7-1 og slukkede dermed håbet om endnu en dansk medalje i recurve.

Jager og Degn vandt sammen med Anne Marie Laursen bronze, da de lørdag besejrede Tyskland i kampen om tredjepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere