Mark O. tager vild beslutning: Forlader alt

Mark O. Madsen rejser til Las Vegas og kommer ikke tilbage, før han har en UFC-kontrakt eller noget bedre i hånden

Nye muligheder venter Mark O., men hvor langt kan han nå?

Den danske MMA-kæmper Mark O. Madsen går nu all-in på den ultimative drøm om at komme i UFC. Bogstaveligt talt.

Tirsdag rejser han nemlig til Las Vegas og kommer ikke hjem igen, før han har en UFC-kontrakt eller et bedre tilbud.

Det sker i kølvandet på, at krigeren fra Falster har indgået et samarbejde med en af de førende MMA-managere Ali Abdelaziz.

- Ali ringede til mig og sagde: ’Jeg lover sjældent ting, og jeg skal være ærlig, hvis du skal have nogen chance for at få en kontrakt med en af de store forbund, så skal du købe en envejsbillet til Las Vegas. Du laver din træning herovre, indtil du får din UFC-kontrakt eller et bedre tilbud’, fortæller Mark O. Madsen til Ekstra Bladet.

- Efter at have tygget på den, vælger jeg at bestille billetten, i dag skal jeg pakke, og i morgen tidlig flyver jeg på en enkeltbillet til Las Vegas. Jeg kommer først hjem, når jeg har en UFC-kontrakt eller står med et bedre tilbud.

Mark O. Madsen satser alt. Foto: Stine Tidsvilde
Mark O. Madsen satser alt. Foto: Stine Tidsvilde

Se også: Mark O. Madsen indgår historisk samarbejde

Hvad med familien?
Det er dog ikke uden bagtanker, at Mark O. forlader de trygge rammer på hjemmefronten for at drøne over på den anden side af Atlanten.

- Det er skræmmende og angstprovokerende, og jeg spurgte Ali, hvad jeg skal gøre med min familie og alt det herhjemme, hvortil han køligt svarede, at det bare er op til mig, siger den ubesejrede MMA-fighter:

- Ali siger ikke, at jeg skal. Ali siger, at det er det, der skal til. Bolden ligger hos mig, og det er et spørgsmål om dedikation.

Se også: Efter øretæve: Her er Patricks plan

Smag for det
For nyligt har Mark O. Madsen været i USA, hvor han fik en øjenåbner for, hvad det vil sige at dyrke MMA på absolut topplan

- Dansk MMA og Mark O. Madsen er intet i den store verden. Vi er helt ubetydelige.

- Det, vi har i vores lille andedam herhjemme, er ingenting i forhold til UFC. UFC er gigantisk og kører på ESPN hver eneste lørdag, siger han. Og sammenlignet med, hvad MMA mønstrer i Danmark, er det rigtig nok en helt ny verden.

Drømmer om København
Til september kommer UFC til København, og her håber Mark O. at være på plakaten.

- Jeg vil så gerne på det kort. Det er historisk. Kommer muligheden, hopper jeg på, for det er en kæmpe mulighed, siger han.

- Men der er stadigvæk lang vej, før det bliver en realitet.

Mark O. Madsen har en aktiv sommer foran sig. Foto: Tariq Mikkel Khan MMA - 28. jun. 2019 - kl. 13:55 Mark O. holder møder med Kessler

Foto: Tariq Mikkel Khan MMA - 13. jun. 2019 - kl. 08:58 Mark O. afslører: Tager imod tilbud fra Singapore

Foto: Tariq Mikkel Khan MMA - 12. jun. 2019 - kl. 06:14 Mark O. banker i bordet: - Det er mig, der bestemmer!

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere