Annonce:
Annonce:

Medaljevindere skal bære den danske OL-fane

To tidligere OL-medaljetagere skal føre de omtrent 105 danske atleter ind på det olympiske stadion i juli

Jonas Warrer og Sara Slott Petersen bliver Danmarks fanebærere ved OL. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jonas Warrer og Sara Slott Petersen bliver Danmarks fanebærere ved OL. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:

Det bliver hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer, der skal bære dannebrog ind på det olympiske stadion i Tokyo ved OL’s åbningsceremoni 23. juli.

Det har Danmarks Idrætsforbund, DIF, og Team Danmark afsløret ved et arrangement i Experimentarium i København torsdag.

- Sara og Jonas er fornemme repræsentanter for dansk eliteidræt. De er begge tidligere OL-medaljevindere og gode rollemodeller, der rækker ud over sportens verden, siger Søren Simonsen, chef de mission i DIF.

- De er som mennesker interesserede i, hvordan det går med de andre atleter på holdet og står for nogle værdier, som vi gerne vil kendes for både i Danmark og ude i resten af verden, siger han.

Sara Slott Petersen har tidligere deltaget ved OL to gange, og i 2016 vandt hun sølv i 400 meter hækkeløb.

Annonce:

Det er i samme disciplin, hun i år skal forsøge at hente metal til Danmark.

Jonas Warrer var i 2008 med til at hente OL-guld til Danmark, da han efter stor dramatik vandt i 49er-klassen sammen med Martin Kirketerp.

I år stiller 42-årige Jonas Warrer igen op i 49er-klassen. Det gør han sammen med 20 år yngre Jakob Precht.

Det er første gang nogensinde, at Danmark sender både en mand og en kvinde ind med den rød-hvide fane. Tidligere har kun én atlet båret dannebrog.

Da der var OL i Rio de Janeiro i 2016, var det den nu forhenværende tennisspiller Caroline Wozniacki, der ledte den danske OL-trup ind på det olympiske stadion.

Sara Slott Petersen og Jonas Warrer skal føre i omegnen af 105 danske atleter ind på det olympiske stadion. Indtil videre er 65 atleter udtaget af DIF.

De danske atleter forventes at hente mellem otte og ti medaljer til Danmark. Det afslørede DIF og Team Danmark onsdag.

Annonce:

Målsætningen er, at medaljerne skal hentes i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton, svømning, ridning, roning og skydning, lød det fra DIF og Team Danmark.

Derfor er der altså ikke forventninger til, at den ene af fanebærerne, Sara Slott Petersen, kommer hjem med en medalje. Det var der dog heller ikke i 2016, da hækkeløberen altså vandt sølv.

Team Danmark og DIF har en forventning om dansk metal i sejlsport, men om det konkret er Jonas Warrer i 49er-båden, der er medaljeforventninger til, er ikke meldt ud. Danmark stiller i sejlsport op i fem discipliner.

Til de paralympiske lege, som starter 24. august, skal taekwondokæmperen Lisa Gjessing og atletikudøveren Daniel Wagner bære fanen ind.

FAKTA: Her er alle danske fanebærere ved OL

Hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer bærer i fællesskab Dannebrog ved indmarchen, når de olympiske lege åbner i Tokyo 23. juli.

Her er alle fanebærere for Danmark ved de olympiske lege:

1908, London: Aage Vilhelm Holm, svømmer.

1912, Stockholm: Arne Højme, kapgænger.

1920, Antwerpen: Robert Johnsen, gymnast.

1924, Paris: Peter Ryefelt, fægter.

1928, Amsterdam: Marius Jørgensen, atletikudøver.

1932, Los Angeles: Axel Bloch, fægter.

1936, Berlin: Erik Hammer Sørensen, fægter.

1948, London: Vagn Loft, hockeyspiller.

1952, Helsinki: Erik Swane Lund, fægter.

1956, Melbourne: Ole Hviid Jensen, skytte.

1960, Rom: Benny Schmidt, femkæmper.

1964, Tokyo: Henning Wind, sejler.

1968, Mexico City: Erik Hansen, kajakroer.

1972, München: Peder Pedersen, cykelrytter.

1976, Montreal: Judith Andersen, roer.

1980, Moskva: Jørgen Lindhardtsen, sejler.

1984, Los Angeles: Michael Marcussen, cykelrytter.

1988, Seoul: Anne Grethe Törnblad, dressurrytter.

1992, Barcelona: Jørgen Bojsen-Møller sejler.

1996, Atlanta: Thomas Stuer-Lauridsen, badmintonspiller.

2000, Sydney: Jesper Bank, sejler.

2004, Athen: Eskild Ebbesen, roer.

2008, Beijing: Joachim B. Olsen, kuglestøder.

2012, London: Kim Wraa, kajakroer.

2016, Rio de Janeiro, Caroline Wozniacki, tennisspiller.

2021, Tokyo: Sara Slott Petersen, hækkeløber, og Jonas Warrer, sejler.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: