Jagtgeværet skulle have været nøglen til en gylden fremtid for italienske Christian Ghilli. I stedet forårsagede det hans alt for tidlige død.
Den 19-årige skeetskytte, der sidste år blev dobbelt juniorverdensmester i hold for både herrer og mixed hold, har nemlig mistet livet i en jagtulykke, hvor han svært uheldigt kom til at skyde sig selv i maven.
Christian Ghilli var torsdag eftermiddag på jagt sammen med nogle venner i en skov ved Montecatini Val di Cecina, der ligger i Toscana syd for Pisa. Her bøjede han sig ned for at samle nogle brugte patronhylstre op, men af en eller anden grund gik hans gevær af, og han fik skudt sig selv i armen og i maven.
Vennerne fik hurtigt tilkaldt en ambulance, og han blev kørt på hospitalet i byen Cecina, hvor han straks kom på operationsbordet.
Men lægerne kunne intet gøre ved de skader, jagtgeværet havde forvoldt, og Ghilli døde få timer senere.
I et opslag på Facebook udtrykker præsidenten for det italienske skydeforbund, Luciano Rossi,
'Vi udsender vores dybfølte hilsner til et talent, der er blevet taget fra os alt for tidligt. Med respekt, stilhed og kondolence oven på en tragedie, der oprører os alle. Må himlen lyse på dig. Farvel, Christian,' skriver præsidenten og forbundet.
Christian Ghilli havde en lys fremtid foran sig. I 2021 gjorde han rent bord ved junior-EM, hvor han vandt tre guldmedaljer - individuelt, herrehold og mixed hold. Og senere ved VM i Peru vandt han også begge hold-titler, mens han fik bronze individuelt.
Christian Ghilli fremviser her høsten ved EM: