Milliardkrise: Influenza lammer væddeløbsbaner

174 stalde er i karantæne, og alle galopløb i det hestesportsglade land er aflyst frem til onsdag - i alt taber sporten milliarder

Staldpersonalet ved Newcastle Racecourse renser boksene. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Staldpersonalet ved Newcastle Racecourse renser boksene. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Engelsk galopsport er på den anden ende, og den berømte Cheltenham Festival i næste måned er i fare for aflysning.

En hesteinfluenzaepidemi hærger England, og derfor er galopløbene i landet aflyst foreløbig til og med tirsdag. Det sker efter, at tre vaccinerede heste også er ramt. Dermed steg tallet af potentielle inficerede heste markant.

- Vi har aflyst af hensyn til hestenes sundhed og for at få kontrol over virusset. Vi tager inden unødvendige risici, og derfor forventer vi hurtigt at åbne for væddeløb igen, skriver British Horseracing Authority (BHA) en erklæring.

Aflysninger blev indledt torsdag, hvor der var planlagt løb på fire baner. I alt er 22 planlagte løbsdage aflyst.

Det tager tre dage før symptomerne bryder ud hos hestene.

- Der skal være tre dage uden positive test, før vi kan genoptage løbene, skriver BHA.

Tre yderligere tilfælde
Der er i alt 174 trænerstalde, der er i karantæne for at hindre virussen i at sprede sig – alle stederne bliver hestene testet for sygdommen.

- Det er ikke muligt at teste hver eneste hest fra hver eneste stald før i slutningen af weekenden. Vi arbejder sammen med trænerne for først at teste de heste, som træneren mener er i risikogruppen, skriver BHA.

Lørdag er yderligere tre heste konstateret smittet.

Den ene af de heste Raise A Spark deltog onsdag i et løb på Ayr-banen. Der havde den ingen symptomer på den meget smitsomme sygdom.

Hesteinfluenza er ikke markant forskelligt for den menneskelig version. Heste lider med hoste, løbende næser og nedsat humør.

Der bliver ikke taget stilling til yderligere aflysninger af de engelske galopløb før mandag.

Milliardtab
Der er mindre end fem uger til den berømte Cheltenham Festival – derefter følger Aintree og Grand National i begyndelsen af april.

Der arbejder tæt ved 100.000 mennesker i engelsk galopsport, og krisen lige nu er den største siden udbrud af mund- og klovsyge i 2001. Væddeløbssporten er England næststørste publikumssport efter fodbold.

Det vurderes, at aflysningen af væddeløbene koster engelske bookmakere to millioner pund om dagen. Medier rapporterer at udbruddet samlet koster mellem 150-200.000.000 pund. (1,3-1,7 milliarder kroner)

Danmark er gået fri
Mens influenzaen hærger også i Holland, Belgien og enkelte steder i Tyskland, så er der ikke konstateret tilfælde herhjemme.

- I Danmark har der mig bekendt ikke været udbrud. Jeg vil absolut opfordre trænere og hesteejere til at have deres hestes vaccinations status opdateret, siger veterinære konsulent Peter Fog ifølge travservice.dk.

Først mandag afgøres det, om der bliver galopløb onsdag. Her står Kempton Park uventet tom. Foto. John Sibley/Ritzau Scanpix
Først mandag afgøres det, om der bliver galopløb onsdag. Her står Kempton Park uventet tom. Foto. John Sibley/Ritzau Scanpix

Se også: Ronaldos mor kæmper for sit liv

Anden sport - 9. feb. 2019 - kl. 12:07 Surfer sætter mulig rekord: 'Flyver' 200 meter

Se også: DBU-formand scorer millionpost

Jacob Rasmussen i aktion for U21-landsholdet. Foto: Lars Poulsen Italiensk fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 16:48 Dansker i kæmpe million-skifte: Klar for italiensk storklub

Se også: Afslører de hemmelige tal: Det scorer håndboldheltene på guldet

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere