MMA-kæmper i fængsel: Tvang 12 kvinder til at gå nøgne

En tidligere russiske MMA-kæmper skal i fængsel for at tvinge prostituerede til at gå på gaden uden tøj på

Den tidligere russiske Martial Arts-kæmper (MMA) Vjatjeslav Datsik kan se frem til tre et halvt års fængsel.

Det stod klart mandag, da han blev kendt skyldig og fik sin dom i Rusland for at tvinge 12 prostituerede til at gå nøgne på gaden i maj 2016, skriver AFP.

Datsik blev kendt inden for MMA, da han i 1999 på dramatisk vis besejrede den senere Ultimate Fighting-Championship-mester (UFC) Andrej Arlovksi på knockout.

38-årige Datsik er ud over at være en kendt kickbokser og MMA-kæmper også kendt som en notorisk nynazist.

Datsik brød i 2016 ind på et lille hotel, der også fungerede som et bordel i den nordlige del af Sankt Petersborg.

Foto: All Over
Foto: All Over

MMA-stjernens vilde liv

Her erklærede han sammen med nogle medskyldige krig mod prostituerede.

Herefter blev 12 kvinder og en enkelt mand, der formentlig var kunde, uden en trævl på kroppen tvunget til gående at følge Datsik og dennes slæng til den nærmeste politistation.

Datsik forklarede herefter det russiske politi, at han blot ønskede, at kvinderne marcherede i deres "kampuniform".

Han blev kendt skyldig i hooliganisme, indbrud og angreb på andres sundhed.

Ifølge anklageren begik Datsik også vold mod tre kvinder i forbindelse med aktionen, og han stjal cirka 5000 kroner på bordellet.

I 2016 var der rygter om MMA-comeback for Datsik:

Den tidligere MMA-kæmper blev i 2010 taget for at røve adskillige mobiltelefoner.

Han blev placeret på et psykiatrisk opholdssted, hvorfra han flygtede til Oslo i 2010.

Her ansøgte han uden held om asyl, mens han havde en ladt pistol på sig.

Herefter blev han med det samme anholdt, og han blev senere idømt otte måneders fængsel i Norge for ulovlig våbenbesiddelse.

Datsik blev udleveret til Rusland i 2011.

Fem sportsstjerner smider tøjet - men hvor er Caroline?: Se billederne her

Så de utrolige billeder: Kvinder trænes til at slås under VM

Afslører MMA-stjernes 'mørke side' før storkamp: 'Klynker som en pige'

MMA indefra: Derfor slår de hinanden til plukfisk

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+