Moser modstander: Beskylder sportsstjerne for lugt-angreb

Skotske Gary Anderson og hollandske Wesley Harms beskylder hinanden for at have pruttet på scenen under deres 2. runde-opgør ved Grand Slam of Darts

Foto: AP
Foto: AP

Det var ikke spillet på scenen, der trak overskrifter. Det gjorde lugten derimod - lugten af prut og rådne æg.

Det måtte Gary 'The Flying Scotsman' Anderson og Wesley 'Sparky' Harms sande under deres opgør i 2. runde ved den prestigefyldte dart-turnering Grand Slam of Darts i Aldersley, der spilles i denne uge.

Efter deres opgør beskyldte de hinanden for at være skyld i den rådne lugt på scenen.

- Det tager mig nok to døgn at fjerne denne lugt fra min næse. Jeg troede ikke, at det kunne ske i PDC (Professional Darts Corporation, red.)-regi, sagde Harms efter kampen og hentydede til, at Gary Anderson stod bag det lugtende angreb.

Gary Anderson blev efterfølgende forholdt beskyldningerne, og han var noget uforstående over for Harms' udtalelser. Han troede derimod, at Harms havde sluppet en lugtende vind.

- Det lugtede forfærdeligt. Men jeg sværger på mine børns liv, det var ikke min fejl. Det kom måske fra et af bordene ved siden af scenen. Det lugtede af rådne æg, men det kom virkelig ikke fra mig, siger Gary Anderson.

Tilbage i september fortalte Anderson, at han faktisk havde pruttet på scenen ved en anden lejlighed under en turnering.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gary Anderson blev efter kampen mod Wesley Harms anklaget for at prutte på scenen. Foto: AP
Gary Anderson blev efter kampen mod Wesley Harms anklaget for at prutte på scenen. Foto: AP
 

Bedste spillere mødes
Gary Anderson er en af de mest legendariske dartspillere nogensinde. Han blev verdensmester i 2015 og 2016 og har vundet 17 PDC Major-titler. Den 47-årige skotte er placeret som nummer fire på PDC's verdensrangliste også kaldt PDC Order of Merit.

34-årige Wesley Harms har ikke de helt store titler på CV'et. To semifinalepladser ved VM i 2012 og 2013 er de bedste resultater på den store scene.

Grand Slam of Darts er en turnering, hvor de bedste dartspillere fra de to dartforbund PDC (Professional Darts Corporation, red.) og BDO (British Darts Organisation, red.) mødes. Historisk set skifter de fleste spillere fra BDO til PDC, da pengene og prestige ofte er størst.

Vinderen af Grand Slam of Darts kan indkassere 110.000 pund svarende til en lille million danske kroner.

Opgøret på scenen mellem Gary Anderson og Wesley Harms endte med en knusende sejr til skotten på 10-2, og han møder i sin kvartifinale tyske Michael Unterbuchner, der højest overraskende slog engelske James Wade. Hvem der vinder pruttekampen uden for scenen, er endnu ikke afgjort.

Se også: For første gang nogensinde: Monstertalent laver den perfekte runde

Se også: Ser du også VM i dart? Så meget tjener de trinde stjerner

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere