Muslimsk topmodel på historisk forside

Somalisk-amerikanske Halima Aden er den første model med muslimsk påklædning på forsiden af Sports Illustrated Swimsuit Edition

Halima Aden har boet i USA, siden hun og familien flygtede dertil, da hun var syv år. Foto: Lefteris Pitarakis/AP/Ritzau Scanpix
Halima Aden har boet i USA, siden hun og familien flygtede dertil, da hun var syv år. Foto: Lefteris Pitarakis/AP/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde optræder en model i muslimske klæder på forsiden af Sports Illustrated.

Det sker i maj-udgaven, hvor det verdensberømte magasin har somaliske Halima Aden som forsidemodel iført både hijab og burkini.

Og det er naturligvis helt bevidst, fortæller magasinets Assistant Managing Editor, M.J. Day til People Magazine.

- At have Halima som en del af SI Swimsuit er endnu et eksempel på den mangfoldighed og vidde udi skønhed, der eksisterer. Hendes deltagelse er med til at belyse magasinets forpligtelse til - og tro på at støtte kvinder til at være den, de er, og det, der gør dem så unikke, fortæller hun.

Forsiderne på deres berømte swimsuit editions har talt kendisser som Kate Upton, Irina Shayk, Tyra Banks og sågar Serena Williams.

Og så vakte det opmærksomhed, da man i 2016 smed Asheley Graham på forsiden. Dels var hun ikke helt så stort et navn som mange andre, dels er hun en plus size-model.

For 21-årige Halima Aden er det en stor ære at blive valgt som forsidemodel.

- At være afbilledet i Sports Illustrated er så meget større end mig selv. Det viser, at kvinder med alle baggrunde, udseende og opvækst kan stå sammen og blive hyldet, skriver hun på Instagram.

Allerede i 2016 skrev hun historie, da hun som deltager i Miss Minnesota-konkurrencen stillede op iført netop hijab og burkini.

Halima Aden blev født af en somalisk mor i den kenyanske flygtningelejr Kakuma. Her boede hun de første syv år af sit liv, inden familien flygtede til USA.

- Da jeg var barn, følte jeg aldrig, at nogen repræsenterede mig, eftersom jeg aldrig så nogle modeller med hijab, når jeg bladrede i magasiner. Vær aldrig bange for at være den første, blev hun citeret for at sige, inden Sports Illustrated gik i gang med at skyde billeder.

Pudsigt nok valgte man netop Kenya og stranden Watamu Beach som scenen for billederne.

- Jeg kom til at tænke tilbage på dengang, da jeg var seks år og levede i flygtningelejr i det her land. At udleve den amerikanske drøm og få lov at komme tilbage og shoote for Sports Illustrated på Kenyas smukkeste steder, tror jeg ikke, nogen kunne have fundet på, siger hun i et interview med Sports Illustrated.

Så sent som i marts havde Vogue Arabia hende på forsiden i selskab med kollegaerne Abdi Omar og Amina Adan – alle iført hijab. Magasinets første af den slags nogensinde.

Britiske Vogue lavede det nummer allerede sidste år – og med Aden på forsiden.

Se også: OL-guldvinder i uhyggeligt tv-kollaps

Se også: Ramt af mystiske problemer: - Aldrig haft det sådan før

Se også: MMA-babe gav strand-onanist en på skallen

Se også: Dansk kommentator går viralt: - En gevaldig smutter

Tiger Woods brøler igen. Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix Golf - 20. apr. 2019 - kl. 14:58 Røven af dårlige vittigheder: Verdens vildeste comeback

Paige Spiranac har former, der kan slå de fleste omkuld. Foto: Martin Dokoupil / AP Sport og Spil Golf-baben over dem alle: Brysterne kan være i vejen

Boris Becker, David Beckham og Thomas Bjørn har en ting tilfælles...(Foto: AP) Sport og Spil Stjernernes utrolige dobbeltliv: Fra engle til djævle

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere