Nordkorea åbner op: Norsk snowboarder bliver den første på pisterne

Den norske professionelle snowboarder Terje Håkonsen rejser 9. januar til Nordkorea, hvor han som en af de første, får lov til at prøve kræfter med løjperne i det lukkede land

Diktatoren Kim Jong-Un har bygget et skisportssted i håb om at tiltrække turister til Nordkorea. (Foto: KCNA / All Over Press)
Diktatoren Kim Jong-Un har bygget et skisportssted i håb om at tiltrække turister til Nordkorea. (Foto: KCNA / All Over Press)

Nordkorea er mere kendt for deres militærdiktatur end for deres gode skiforhold.

Men den altstyrende diktator Kim Jong-Un er nu klar til at byde udlændinge velkommen til det flere hundrede millioner dyre skiresort, han har bygget i Masik Pass.

Dan Liedahl, Mike Ravelson og norske Terje Håkonsen bliver de første udlændinge, der får lov til køre på løjperne ved det imponerende skisportssted, som Kim Jong-Un håber vil tiltrække flere turister til det lukkede land.

- Jeg blev kontaktet af en amerikansk journalist, som jeg kender, og han sagde: Jeg har måske en tur, som du har lyst til at tage med på?. Jeg svarede ja med det samme, fordi jeg er så nysgerrig, siger Terje Håkonsen til Dagbladet.

Her ses tilskuere til en landskamp mod Nordkorea. Hvem der er der frivilligt er ikke helt til at sige (Foto: AP) Intl. fodbold - 16. nov. 2015 - kl. 14:08 Qatars pinlige stadion-bluff før VM afsløret

Bedre end Sydkorea
Nordkoreas bjerge og vejrforhold giver gode betingelser for skiløb, og Terje Håkonsen har tidligere stået på ski både nord for området i Kina og syd for området i Sydkorea, og i nabolandet taler de godt om forholdene i Nordkorea.

- De siger i Sydkorea, at de bedste fjelde ligger i Nordkorea, siger han.

Udover sit snowboard skal Terje også pakke pænt tøj til turen.

- De bad os om at have pænt tøj med til en af aftenerne. Jeg ved at de har lavet et program, med nogle kulturelle ting, men det gør de som regel i alle de lande, jeg besøger, siger han.

Om aftenens kulturelle arrangement er et møde med Kim Jong-Un, ved Terje ikke.

- Men han ved, vi kommer, siger han.

Se også: VM-vært bruger nordkoreanske slaver

Tænker ikke på politik
Den nuværende politiske situation ville nok afholde de fleste fra at tage til Nordkorea, men Terje Håkonsens nysgerrighed er større end hans bekymringer.

- De fleste kender jo politikken og man hører jo meget. Jeg ved ikke om alt er sandt, men man får altid et andet billede, når man selv oplever det, siger Terje til Dagbladet.

Han har kun været i kontakt med rejsebureauet som arrangerer turen og så den amerikanske journalist og altså ikke Nordkoreanske styre.

Har du selv lyst til at prøve kræfter med de nordkoreanske fjelde, er det nu muligt for turister at booke ture til Malik Pass.

Dog er det værd at bemærke, at journalister og sydkoreanere ikke er velkomne.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere