Nu skifter superstjernen hold

Ifølge flere amerikanske medier fortsætter Anthony Davis karrieren hos LeBron James og Los Angeles Lakers

Anthony Davis rykker til Los Angeles. Foto: Ritzau Scanpix
Anthony Davis rykker til Los Angeles. Foto: Ritzau Scanpix

NBA-holdet Los Angeles Lakers kan efter alt at dømme mønstre en giftig duo, når næste sæson begynder.

Ifølge flere amerikanske medier, heriblandt ESPN og Los Angeles Times, får holdet tilgang af Anthony Davis, som kommer til Los Angeles i en byttehandel med New Orleans Pelicans.

Byttehandlen kan først offentliggøres, når det nye ligaår officielt begynder den 6. juli.

Lakers råder allerede over LeBron James, der har vundet mesterskabet tre gange og er firedobbelt vinder af prisen som ligaens mest værdifulde spiller (MVP).

26-årige Davis har spillet i New Orleans, siden han blev valgt af holdet i 2012. Dengang hed holdet New Orleans Hornets, men siden er navnet ændret til New Orleans Pelicans.

LeBron James og Anthony Davies skal spille Los Angeles Lakers tilbage til toppen af NBA. Foto: Ritzau Scanpix.
LeBron James og Anthony Davies skal spille Los Angeles Lakers tilbage til toppen af NBA. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Anthony Davis regnes for at være en af de bedste basketballspillere i verden, og Lakers slipper da heller ikke for at betale en høj pris. Der handles ikke i penge, men i handlen indgår angiveligt flere andre spillere og draftvalg.

Mens Davis tager turen vestpå, rykker Lakers-spillerne Lonzo Ball, Brandon Ingram og Josh Hart den anden vej.

Og ifølge rapporterne vil New Orleans Pelicans også modtage tre valg til første runde af NBA-draften, hvor holdene skiftes til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.

Et af disse er Lakers' førsterundevalg til årets draft, der finder sted natten til fredag dansk tid.

Allerede i februar skrev amerikanske medier, at Los Angeles Lakers forsøgte at handle sig til den 208 centimeter Anthony Davis. Men først nu lykkedes det altså at erhverve sig spilleren, som i 2017 blev kåret som MVP.

Siden Davis kom ind i ligaen, er han seks gange blevet valgt til NBA's all-star-hold.

Se også: Historisk NBA-triumf i nat

Se også: Golden State Warriors tvinger NBA-finalen ud i sjette kamp

Se også: Vild stime i anden finale

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere