Nu vil hun smide kassen

Jennifer Lopez og Alex Rodriguez vil angiveligt smide flere hundrede millioner i den amerikanske baseball-klub New York Mets

Lopez optrådte ved dette års Super Bowl sammen med Shakira. Video via SNTV

Rygterne har svirret længe, og nu prøver Jennifer Lopez igen at købe sig ind i den store traditionsrige amerikanske Baseball-klub New York Mets.

Det skriver New York Post.

Historien har ramt de amerikanske mediers forsider blot få uger efter, at rygterne gik på, at Jennifer Lopez sammen med sin mand, Alex Rodriguez (tidligere baseball-stjerne, red.) havde opgivet at købe sig ind hos netop New York Mets.

Nu ser det dog alligevel ud til, at stjerneparret ikke har opgivet håbet om at kunne blive klubbens kommende ejere.

Det amerikanske medie skriver i hvert fald, at sangstjernen sammen med sine bankrådgiver fra JPMorgan Chase arbejder på at kunne fremsætte et nyt bud hos de nuværende ejere. Mediet mener desuden at vide, at buddet allerede skulle være blevet fremvist til klubbens direktør, Fred Wilpon.

Jennifer Lopez vil købe den amerikanske storklub New York Mets. Foto: Dave Shopland/BPI/Shutterstock
Jennifer Lopez vil købe den amerikanske storklub New York Mets. Foto: Dave Shopland/BPI/Shutterstock
 

- Der er nogle, som har vist lyset til Wilpons. Det er nogle store personligheder, der bliver involveret, og det ser ud til, at Fred og Jeff (ejerne, red) lytter, fortæller en kilde tæt på forhandlingerne til New York Post ifølge mediet selv. En anden kilde har ifølge mediet fortalt følgende:

- Pengene er der, og der vil komme et nyt bud.

Jennifer Lopez og Alex Rodriguez ses her ved Oscar-uddelingen sidste år. Foto: Ecan Agostini/Ritzau Scanpix
Jennifer Lopez og Alex Rodriguez ses her ved Oscar-uddelingen sidste år. Foto: Ecan Agostini/Ritzau Scanpix
 

Har tabt millioner
Ifølge New York Post er det ikke småpenge, som den amerikanske superstjerne og manden har tænkt sig at smide i New York Mets. Angiveligt er der tale om flere hundrede millioner kroner, men New York Post melder dog intet om, hvad det præcise beløb skulle være.

Buddet fra Jennifer Lopez og Alex Rodriguez kommer i kølvandet på coronakrisen, hvor det siges, at den traditionsrige klub skulle have tabt adskillige millioner i indtægt.

Derfor spekuleres der i, hvorvidt de nuværende ejere skulle være villige til at gå på kompromis og sælge ud af deres store aktier i klubben, da Wilpon-familien angiveligt er blevet desperate grundet klubbens usikre fremtid rent økonomisk som en direkte konsekvens af coronapandemien.

Læs Tøffes dom over Superligaklubberne: David Nielsen er snublende nær en slutspilsplads. Har han is nok i maven, spørger Ekstra Bladets Stig Tøfting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Har du is nok i maven, David!

De manglende indtægter og tabte millioner skyldes blandt andet, at klubben ikke har fået indtægter fra deres mangeårige tv-aftale med SportsNet New York (SNY).

Og det er altså her, at de mange millioner fra Jennifer Lopez og Alex Rodriguez ser ud til at kunne blive et plaster på såret for den store baseball-klub.

Jennifer Lopez er kendt for sine mange sanghits. Hun er blandt andet nået til tops på de amerikanske hitlister med store sanghits som 'On The Floor' med Pitbull. Derudover er hun også kendt for at have medvirket i en række film.

Alex Rodriguez er til gengæld kendt for sin lange karriere som baseballspiller i den amerikanske MLB, hvor han gennem mange år var en stor stjerne hos New York Metz' rivaler fra New York Yankees.

Se også: Tenniskometer blander sig i racisme-debat i USA

Se også: 'Dansker' bestormet med spørgsmål

Se også: Corona ændrede alt for verdens bedste

37 kommentarer
Vis kommentarer