OL-håb død i frygtelig ulykke

Den 16-årige klatrer Luce Douady mistede livet efter en frygtelig ulykke, hvor hun styrtede i døden

Luce Douady var et af Frankrigs største talenter indenfor klatring. Som 16-årig var hun allerede i spil til OL næste sommer. Men hendes liv sluttede alt for tidligt. Foto: Ritzau Scanpix
Luce Douady var et af Frankrigs største talenter indenfor klatring. Som 16-årig var hun allerede i spil til OL næste sommer. Men hendes liv sluttede alt for tidligt. Foto: Ritzau Scanpix

Frankrig har mistet et af sine helt unge OL-håb.

Luce Douady var spået en stor fremtid i klatring, men hun døde, inden karrieren og livet for alvor skulle til at tage fart.

Tragedien indtraf søndag, hvor den 16-årige pige mistede fodfæstet, da hun forsøgte at bevæge sig mellem to klatre-sektorer ved Crolles i de franske alper.

Det skriver det franske bjergbestigning- og klatreforbund (FFME) i en officiel udmelding.

Her begræder de tabet af et talent, som trods sin unge alder allerede havde gjort sig bemærket på allerøverste niveau.

- Denne forfærdelige besked rammer hendes træningskammerater, trænere og klub, Chambéry Escalade, hårdt. Men i dag er hele forbundet i sorg. Vi tænker naturligvis på hendes familie, og vi står til rådighed for dem, skriver FFME.

I 2019 vandt Douady ungdoms-VM i bouldering i italienske Arco, mens hun i samme sæson formåede at notere sig for en 5. plads, da hun debuterede i sin første afdeling af seniorernes World Cup.

Douady var spået gode muligheder for at opnå deltagelse ved OL allerede næste sommer, hvor klatring for første gang er på det olympiske program.

Har over 86 millioner til gode

Kig denne vej: En billig vej til succes