OL-håb vejede 24 kilo: Tvunget til at spise som en hund

Den russiske kunstskøjteløber Julia Antipova er tilbage efter 16 måneders mareridt, hvor hun - midt i sit eget helvede - befandt sig mellem narkomaner og alkoholikere

Julia Antipova, som hendes makker, Nodari Maisuradze her løfter op, har været nede at veje 24 kg (Foto: All Over Press)
Julia Antipova, som hendes makker, Nodari Maisuradze her løfter op, har været nede at veje 24 kg (Foto: All Over Press)

I Danmark vil spiseforstyrrede blive sondemadet, men i Rusland har man valgt at gå helt anderledes til værks. Det kan sportsavisen Sovjetski Sport beskrive.

Således kan en mor ved navn Jelena Antipova fortælle om, hvordan hendes datter, kunstskøjteløber Julia Antipova, blev tvunget til at spise op af en jernskål, som normalt vil blive anvendt til hunde.

Datteren, der i dag er 18 år gammel, blev i efteråret 2014 indlagt på et psykiatrisk hospital , da hendes vægt var kommet ned på 24 kg.

Udover at blive 'tvangsfodret' ved at spise af en hundeskål  var voldsomheder og fornærmelser en del af behandlingen på en afdeling, som mest af alt mindede om et fængsel. Et sted, hvor 'naboerne' var narkomaner, og alkoholikere var nogen, man delte toiletter med.

Efter 16 måneder, som for altid vil komme til at stå som hendes livs mareridt, er Julia Antipova vendt tilbage på isen. Hun forsøger at lægge fortiden bag og se fremad mod det næste Vinter-OL.

Se også: Mynte: Hver gang, jeg spiser, skriger anoreksien inde i mig

Vægten er i dag fordoblet og omkring de 50 kilo og sammen med sin partner, Nodari Maisuradze, har hun parløb ved Vinter-OL i Pyeongchang, Sydkorea i 2018 som det store mål.

Med en plads som nr. 8 ved VM i Saitama, Japan, i 2014 nåede parret at få vist, at de kan være med på den store scene.

- Min vægt er ikke længere et problem. Jeg er på en diæt, fortæller Julia Antipova til det russiske skøjteforbunds hjemmeside.

Selv om meget er ændret sig, har forældrene til den 18-årige skøjteløber sværere ved at komme videre.

- I Rusland ved ingen, hvordan man skal behandle anoreksi. Vi kan sige, at vi har været igennem et medicinsk helvede. Julias liv har været i fare, siger Jelana Antipova.

Hun nægtede selv at drikke vandet. Det var ubehageligt at opleve, siger moderen.

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere