OL-helt skrider i protest: - Vi er bare fjolser

- Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som styret har leget med i årevis, skriver afhopper

I 2016 vandt hun en medalje ved OL, hvilket var første gang nogensinde for en kvindelig iransk udøver. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
I 2016 vandt hun en medalje ved OL, hvilket var første gang nogensinde for en kvindelig iransk udøver. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Irans eneste kvindelige medaljevinder ved et OL, Kimia Alizadeh, har i protest mod styret forladt landet og vil aldrig vende tilbage.

Det oplyser hun i et indlæg på det sociale medie Instagram, skriver det britiske medie BBC søndag.

Hun begrunder sin beslutning med, at hun ikke ønsker at være en del af et samfund præget af 'hykleri, løgn, uretfærdighed og smiger'.

- Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som de (styret, red.) har leget med i årevis, skriver den 21-årige taekwondokæmper, der ved OL i Rio de Janeiro i 2016 vandt bronze i 57 kilo-klassen.

Kimia Alizadeh oplyser ikke, hvor hun nu befinder sig, men i sidste uge var der i Iran medierapporter om, at hun trænede i Holland.

I 2016 skrev hun sportshistorie ved som den første kvinde fra Iran at vinde en OL-medalje.

Foto: Peyman/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Peyman/AFP/Ritzau Scanpix
 

Ifølge hendes indlæg har det islamistiske styre i Teheran udnyttet hende som et 'propagandaværktøj'.

- Jeg klædte mig på den måde, de bad mig om og gentog alt, hvad de beordrede. Hver sætning, de forlangte, gentog jeg. Ingen af os betyder noget for dem. Vi er bare fjolser, skriver hun.

Hun tilføjer, at selv om regeringen ville udnytte hendes sportslige succes politisk, så ydmygede politikere hende med bemærkninger i stil med, at 'det er ikke dydigt for en kvinde at strække sine ben'.

Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Ifølge BBC skabte det stor røre i Iran, da det i sidste uge kom frem, at Kimia Alizadeh var 'forsvundet'.

Den iranske politiker Abdolkarim Hosseinzadeh beskyldte 'uduelige' politikere og embedsfolk for lade Irans 'menneskelige kapital flygte'.

Torsdag bragte det delvist officielle nyhedsbureau Isna en artikel med overskriften: 'Chok for Irans taekwondo: Kimia Alizadeh er emigreret til Holland'.

Ifølge Isna håber Alizadeh at deltage ved OL i Tokyo til sommer, men ikke under iransk flag.

Præstestyret i Iran har siden et ukrainsk passagerfly i sidste uge blev skudt ned af et iransk missil nær lufthavnen i Teheran været mål for folkelige protester i hovedstaden Teheran.

Søndag var der igen protester i Teheran mod myndighederne.

Se også: Badmintonstjerne er skadet i bilulykke efter sejr mod dansker

Premier League - 12. jan. 2020 - kl. 23:24 Guardiolas geniale Messi-svar

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere