OL-stjerne angrebet med peberspray

Den amerikanske gymnast Suni Lee og dennes veninder nåede ikke at reagere, da en bil pludselig stoppede foran dem

Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix
Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix

Det skete nærmest ud af ingenting.

De stod en gruppe piger med asiatisk udseende og ventede, da en bil kørte op foran dem.

Ud ad vinduet føg det med racistiske råb som ’ching chong’ og ’skrub hjem hvor I kommer fra’. Og så fulgte pebersprayen.

En stråle kilede sig vej gennem det åbne vindue - ud på pigerne på fortovet. Noget af det ramte Sunisa ’Suni’ Lee på armen.

Hun er af laotisk afstamning og er amerikansk statsborger. Og det var for USA, hun i sommer vandt OL-guld i mangekampen og bronze i forskudt barre.

Suni Lee vinker til folk, da hun køres rundt i hjembyen St. Paul efter OL-succesen. Foto: David Berding/USA Today Sports/Ritzau Scanpix
Suni Lee vinker til folk, da hun køres rundt i hjembyen St. Paul efter OL-succesen. Foto: David Berding/USA Today Sports/Ritzau Scanpix
 

Men derfor skal hun åbenbart ikke komme og tro, at hun er noget. Især ikke når hun tillader sig den frækhed at være af asiatisk oprindelse – synes holdningen af være hos overfaldsmændene.

Dem så de ikke mere til. Lige så hurtigt de var kommet, lige så hurtigt var de væk igen. Tilbage stod Suni Lee og hendes venner lamslåede og forfærdede over optrinnet.

- Jeg var så gal, men der var ikke rigtig noget, jeg kunne gøre eller kontrollere, fordi de var skredet igen, fortæller hun til hjemmesiden PopSugar.

- Jeg gjorde ingenting, og med mit navn og omdømme er det så svært, for jeg ville ikke gøre noget, der kunne skabe problemer for mig. Jeg lod det bare ske, siger hun.

Suni Lee i aktion under de amerikanske udtagelsesmesterskaber i juni. Foto: Jeff Roberson/AP/Ritzau Scanpix
Suni Lee i aktion under de amerikanske udtagelsesmesterskaber i juni. Foto: Jeff Roberson/AP/Ritzau Scanpix
 

Episoden fandt sted i Californien, hvor Suni Lee har været med i 'Dancing With the Stars' – den amerikanske pendant til ’Vild med dans’.

Hun er gået hen og blevet et kæmpe navn i USA efter sommerens OL, hvor hun overtog scenen, da Simone Biles meldte fra. Hun var en del af det amerikanske hold, der blev verdensmester i 2019 og vandt sølv i 2020.

Og så er hun den første fra Hmong-folket i Sydøstasien, der har repræsenteret USA ved OL.

Desværre er episoden ikke noget nyt i USA, hvor angreb mod amerikanere med asiatisk baggrund er eksploderet i kølvandet på pandemien.

Ifølge organisationen Stop AAPI Hate var der i perioden 19. marts 2020-30. juni 2021 mere end 9000 episoder. I de første seks måneder af 2021 var tallet 4533.

I omegnen af 70 procent af ofrene har været kvinder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby