OL-stjerne sigtet - risikerer livstid

Flere OL- og VM-medaljer var ikke nok til at holde australske Nathan Baggaley væk fra kriminalitet. Slet ikke

Nathan Baggaley i kajakken i sine velmagtsdage. Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix
Nathan Baggaley i kajakken i sine velmagtsdage. Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix

Isoleret set er Nathan Baggaley en fantastisk kajakroer, der for længe siden har fundet sin helt egen plads i historiebøgerne med to olympiske sølvmedaljer og tre verdensmesterskaber i begyndelsen af årtusindeskiftet.

Udenfor kajakken er han en skidt knægt.

I skrivende stund sidder han fængslet i Byron Bay syd for Brisbane i hjemlandet Australien. Han venter på at komme for retten i juli i en sag om voldsomt meget kokain og voldsomt mange penge.

Tirsdag kom det frem, at han er blevet anholdt af de føderale myndigheder og sigtet for sin involvering i en narko-sag, der ifølge myndighederne i Australien drejer sig om 587 kg kokain og en samlet værdi på mere end 200 millioner australske dollars.

Den 43-årige Baggaley fik torsdag i sidste uge ransaget sit hjem samt en virksomhed i hans navn. Her fandt politiet kontanter samt hvidt pulver, som man straks mistænkte for at være af ulovlig karakter, samt mobiltelefoner, der var krypterede.

Det er anden gang på mindre end et år, man har ransaget hans besiddelser.

Det oplyser de australske kystmyndigheder.

- Anholdelsen i Byron Bay understreger den professionalisme og dedikation, vores enhed besidder i arbejdet på at komme disse sager til livs og holde fokus på de involverede syndikater i både Australien og udlandet, siger Melissa Northam, der har den mindre mundrette titel Australian Federal Police Acting Detective Superintendent.

Vender hver en sten
- Vi er stolte over at have stoppet 587 kg kokain fra at ramme australske gader, og vi forbliver overbeviste om, at vi kan få ram på alle involverede i denne sag, siger hun.

Jon Wacker, der er Detective Superintendent i Queensland Police Service’s Drug and Serious Crime Group, er helt med på den linje.

- Vi vender hver en sten for at stoppe stoffer fra at florere i det australske samfund, siger han.

Læs også: Se også: Pokerspiller død i tragisk ulykke - naboer fandt hende

Ransagningen kom som et led i efterforskningen, efter hans bror, 36-årige Dru Baggaley, og en tredje person, 54-årige Anthony Draper, har siddet fængslet siden august.

De to har været i politiets varetægt siden august sidste år, da deres gummibåd blev spottet af myndighedernes overvågning 70 kilometer ude for kysten.

I den efterfølgende jagt, som det udviklede sig til, kastede de angiveligt kokain for 210 millioner australske dollars overbord. En last de havde været ude og hente på et større skib…

Nathan er sigtet for at have spillet en rolle i sagen, stå bag importen samt betale for båden.

Strafferammen går op til livstid, hvis de kendes skyldige.

Og den vil være et voldsomt klimaks på nogle vanvittige år for Baggaley, der bevægede sig fra gudsbenådet sportsstjerne til hårdkogt kriminel.

Ind og ud af fængsel konstant
Han vandt sine to OL-sølvmedaljer i K1 og K2 på 500 meter-distancen i Athen 2004 og blev samme år kåret som Australian Institute of Sport’s Athlete of the Year.

 

Men tingene begyndte at gå skævt året efter, da han blev idømt to års karantæne for brug af ulovlige steroider.

Han fik dog aldrig lov at genindtræde under det australske kajakforbund, da han i februar 2007, samme år som karantænen udløb, var blevet anholdt efter fundet af en stor mængde ecstasy-piller, cannabis og kontanter i sin bil.

I november blev han anholdt igen og fængslet for at fremstille og sælge ecstasy. I 2009 tilstod han at have fremstillet 1509 MDMA-piller. I samme ombæring blev Dru anholdt for at fremstille 13.500 piller. Dru blev idømt ni års fængsel.

Mens han sad i fængsel i juni 2010, blev Nathan sigtet for at være i besiddelse af steroider. Han blev derpå flyttet til et andet fængsel. Året efter blev han løsladt.

I 2013 blev han anholdt igen og sigtet for at ville importere, fremstille og sælge flere ulovlige stoffer. I februar 2015 tilstod han handel med stoffer, og i december samme år blev han idømt godt to års fængsel.

Den aktuelle retssag om de knap 600 kg kokain og de 200 millioner australske dollars ventes at fortsætte i juli.

Læs også: Se også: Ronaldos vilde krav: Ønskeliste til milliarder

Læs også: Se også: Voldtog hjemløs kvinde: Dømt for uhyggeligt overgreb

Læs også: Sarah Tiedt på arbejde lørdag aften. Foto: Tariq Mikkel Khan MMA - 10. jun. 2019 - kl. 19:47 Paradiso-piger vakte opsigt i anderledes outfit

 

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere