OL-stjerne taler ud om sex-overgreb

Skøjteløberen Ashley Elisabeth Wagner fortæller nu, hvordan hun som helt ung blev udsat for et seksuelt overgreb af en kollega

Ashley Wagner i aktion på isen. Foto: Geoff Robins/Ritzau Scanpix
Ashley Wagner i aktion på isen. Foto: Geoff Robins/Ritzau Scanpix

Den 33-årige kunstskøjteløber Ashley Elisabeth Wagner fortæller nu om et sexovergreb, hun blev udsat for som 17-årig af sin skøjtekollega John Patrick Coughlin.

Det gør hun i et åbent brev i USA Today.

Overgrebet skete til den første fest, hun nogensinde var til. Her var hun omgivet af venner og havde derfor ingen betænkninger ved at låne en seng at sove i.

- Det var midt om natten, da jeg kunne mærke ham kravle ned i sengen. Jeg bevægede mig ikke, fordi jeg ikke forstod, hvad der skete. Jeg troede bare, at han ville have et sted at sove, men så begyndte han at kysse mig på halsen. Jeg prøvede at lades som om, at jeg sov, mens jeg håbede på, at han ville stoppe.

- Det gjorde han ikke. Hans hænder begynde at vandre, han begyndte at røre mig og rage på min krop, så jeg prøvede at vende mig, så han troede, jeg var ved at vågne og derfor ville stoppe. Det gjorde han ikke.

Se også: Mester udelukket fra sin sport: Nu er han død

Til sidst fik Wagner stoppet sin overgrebsmand, da hun begyndte at græde, åbnede øjnene og bad ham stoppe. Han forlod sengen og næste morgen lod de begge to som om, at det aldrig var sket.

Det, der alt sammen var så uklart for hende dengang, står dog klart i dag, hvor hun ikke er i tvivl om, at det var et seksuelt overgreb fra John Coughlin, der dengang var 22 år gammel.

Flere anklager
- Som dagene gik, fortalte jeg det til to personer, der var tæt på mig, men ellers sagde og gjorde jeg ikke noget. Jeg ville bare have, at det forsvandt. Jeg kommer fra en militærfamilie og var trænet til at forsætte igennem modgangen. Jeg var også bange for, at mine forældre ville blive sure over, at jeg havde været til en fest.

Samtidig frygtede den unge skøjteløber, at det kunne skade hendes karriere, hvis hun begyndte at tale negativt om den vellidte kollega.

Coughlin begik selvmord i starten af 2019 efter en suspendering fra sporten, hvor han var stoppet som aktiv og i stedet fungerede som ekspert på TV.

En suspendering, der kom, fordi Coughlin stod over for en undersøgelse om mulige seksuelle overgreb. Nogle få måneder efter hans død var Bridget Namiotka, en af Coughlins tidligere skøjtepartnere, ude at anklage ham for netop dette i et Facebookopslag.

Med disse omstændigheder i mente har det også været en stor overvejelse for Wagner, om hun skulle sætte navn på den mand, der forgreb sig på hende.

- Jeg ser ikke mig selv som et offer, og jeg har aldrig haft lyst til, at nogen skulle tænke på mig på den måde. Efter den forfærdelige nat i 2008 kom jeg videre med mit liv, men jeg var altid forvirret omkring, hvad jeg skulle mene om ham. Han undskyldte aldrig, og jeg bad aldrig om en undskyldning. Vi fortsatte begge med vores liv uden nogensinde at anerkende, hvad han gjorde ved mig.

Wagner har vundet tre amerikanske mesterskaber, mens det også er blevet til både VM- og OL-medaljer.

Se også: Kæmpe slagsmål midt på banen: Ni (!) mand smidt ud

Se også: Vidnede mod Blade Runner: Nu er han likvideret

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere