Et rutinetjek på hospitalet i oktober ændrede OL-stjernen Maia Shibutanis liv.
Den dobbelte medaljevinder fra legene i Pyeongchang led af en mavevirus, hvorfor hun lod sig indlægge, hvor lægerne tog en række prøver.
En af dem viste noget, der fik advarselslamperne til at blinke.
Hun skulle undersøges nærmere.
Det fortæller Shibutani på sin Instagram-profil.
- I denne uge fik jeg foretaget en MR-scanning i Los Angeles, og jeg fik besked på, at jeg har en svulst på den ene nyre, skriver hun.
- Det har været meget vanskeligt at håndtere denne situation. Det har været et chok, og jeg har været bange for at dø, men jeg har fået meget støtte af mine nærmeste samt de ansatte på hospitalet, skriver hun.
Og det har i den grad vendt op og ned på hendes tilværelse.
Den 25-årige kunstskøjteløber blev opereret og fik endda lov at beholde resten af nyren, efter svulsten var skåret væk.
Men hun har det ikke godt.
- Smerterne efterfølgende har været værre, end jeg frygtede. Det her er noget helt andet, end de smerter, jeg er vant til. Det er vanskeligt at gå, skriver hun.
Dermed er hendes og broderens arbejde frem mod Vinter-OL i Beijing om godt to år sat på standby.
Flere af USA’s skisportsstjerner som Lindsey Vonn og Mikaela Shiffrin har allerede sendt hende opmuntringer.
- Jeg er ung og frisk, og jeg er heldig, at de fandt svulsten tidligt. Det her er meget personligt for mig, men jeg vælger at være åben omkring det, så der ikke bliver spredt nogle rygter, skriver hun.
Maia Shibutani og broderen Alex har japanske forældre, men er født og opvokset i USA. De vandt to bronzemedaljer ved OL i Sydkorea, har tre medaljer fra VM (sølv i ’16 samt bronze i ’11 og ’17). De har vundet to amerikanske mesterskaber, seks sejre I Grand Prix-serien og været på podiet 14 gange ved amerikanske mesterskaber som ungdomsatleter og seniorer.
Lægger op til gentagelse af bryst-show
25-årige Fallon fik alle til at gå amok
Taget på fersk gerning: De sværeste sekunder i mit liv