OL-vinder blev pludselig fundet død - her er årsagen

Den olympiske mester i bobslæde døde som følge af væske i lungerne

Steven Holcomb blev blot 37 år. Foto: All Over Press.
Steven Holcomb blev blot 37 år. Foto: All Over Press.

Der gik chokbølger gennem bobslæde-sporten, da den tidligere olympiske mester, amerikanske Steven Holcomb, søndag blev fundet død.

Holcomb, der vandt OL-guld i 2010 blev opdaget på sit værelse i et olympisk træningscenter i Lake Placid, New York. Dødsfaldet kom helt uventet, og derfor er der blevet indledt undersøgelser for at fastlægge dødsårsagen.

Se også: 37-årig olympisk mester fundet død på sit værelse i USA

Nu er den første, indledende rapport kommet fra 'Adirondack Medical Center'. Og rapporten viser ingen tegn på brug af af doping eller andre ulovlige stoffer.

Til gengæld tyder de første undersøgelser på, at Holcomb døde på grund af kraftige væskeansamlinger i lungerne. Væskeansamlinger, der kan være en følge af et hjertetilfælde eller meget kraftig betændelse. Det amerikanske bobslæde-forbund afviser da også, at der skulle være mistanke om andet end et naturligt dødsfald.

Det formodes, at Steven Holcomb døde, mens han sov.

- Vi udtrykker vores dyreste medfølelse med familie, venner og holdkammeraret til vores kære ven Steven Holcomb, udtaler Pete Piechoski fra bobslæde-forbundet.

- Steve var en vidunderlig mand og en god ven. Han var et frygtløst konkurrencemenneske, hvis lys skinnede klart og ledte os alle. Du vil være dybt savnet, Steve. Guds fred på din næste rejse, fortsætter Piechoski.

Udover OL-guldet i firemandslæden i 2010, hentede han bronze i både tomands- og firemandsslæden i Sochi i 2014.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere