OL's papsenge klar til sex - men kun to personer

Sengene i OL-landsbyen til legene i Tokyo til sommer er af pap og kan holde til en gang lagengymnastik, garanterer producenten. Hvis altså man kan begrænse sig til to personer

De olympiske senge er fremstillet i pap og kan fuldstændig genanvendes. Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix
De olympiske senge er fremstillet i pap og kan fuldstændig genanvendes. Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix

Når de 32. olympiske lege 24. juli bliver skudt i gang i Tokyo er der udsigt til godt et par ugers forrygende sport.

For de cirka 11.000 atleter kan det være karrierens højdepunkt, og det ses ofte, at de efter at have overstået egne konkurrencer tager i byen og slår sig løs.

Eksempelvis har den britiske bordtennisspiller Matthew Syed i en klumme i The Times tilbage fra 2008 beskrevet OL som en sex-festival, og at han selv trods sit ringe ydre fik så hatten passede, da han som 21-årige OL-debuterede ved legene i Barcelona i 1992.

Men der er dårligt nyt for de veltrænede hormonbomber. For da Tokyo-legene slår sig op på at være miljørigtige og bæredygtige, har de naturligvis fået designet nogle specielle senge til udøverne i den olympiske landsby.

De skal simpelthen sove i senge af pap med madrasser af genanvendelig plast. Det kan muligvis gå ud over nattesøvnen - eller endnu værre: gå helt galt under seksuelle udfoldelser. Det mener atleterne i hvert fald selv.

- Fin gestus ... indtil atleterne er færdige mede deres konkurrencer, og de tusindvis af kondomer, der bliver uddelt overalt i landsbyen, kommer i brug, skriver den australske basketballspiller Andrew Bogut på Twitter.

Se også: Mangler tilskuere: Lokker med porno

Se også: Træner motiverer spiller med upassende bryst-snak

Se også: - Tilbød mig 135 millioner for at gøre Madonna gravid

Bogut, der i tre sæsoner var holdkammerat med Caroline Wozniackis mand, David Lee, i Golden State Warriors, vejer selv 120 kg og måler 213 centimeter og vil derfor få det problematisk i den 210 centimeter lange seng. Og med en partner og fysisk aktivitet vil sengens maksimumsgrænse på 200 kg også blive testet.

Men producenten, Airweave, mener ikke, at det bliver et problem.

- Vi har udført eksperimenter såsom at tabe vægte ned over sengen.

- Så længe de holder sig til kun at være to personer i sengen, så skulle den være stærk nok til at klare vægten, siger en talsperson.

Der er fremstillet 18.000 eksemplarer af pap-sengene, der ikke blot skal huse atleterne, men også de mange officials, trænere og ledere, der bor i den olympiske landsby.

Ved de seneste lege i Rio de Janeiro blev der delt op mod en halv million kondomer ud i den olympiske landsby.

Se også: OL-helt skrider i protest: - Vi er bare fjolser

Se også: Vækker opsigt: OL er en forbrydelse!

Se også: Instruerede i at tabe: Nu er de suspenderet

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere