Par nummer 7 cykler sig tilbage i toppen i Ballerup

Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen er tilbage i front af klassementet ved seksdagesløbet i Ballerup.

Foto: Polfoto.
Foto: Polfoto.

Publikumsfavoritten ved seksdagesløbet i Ballerup, par nummer 7, er tilbage på førstepladsen i klassementet i det traditionsrige cykelløb.

Det er en realitet efter søndagens løb, hvor parret - der består af Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen - erobrede placeringen som nummer et fra det belgiske par bestående af Kenny De Ketele og Moreno De Pauw.

Par nummer 7 blev nummer fire i aftenens jagt og dermed sikrede Mørkøv og Norman sig en bonusomgang ved at runde 200 point.

Det var nok til at gå forbi belgierne og igen indtage førstepladsen i det samlede klassement.

Og Michael Mørkøv er godt tilfreds med søndagens resultat

- Vi forsøgte at spare lidt på kræfterne for at være klar til de sidste dage. Men så udviklede det jo sig helt perfekt med den bonusomgang.

- Nu skal vi lige regne på, om vi kan opnå endnu en bonusomgang, eller om vi skal ud at erobre en omgang mere, siger Mørkøv i en pressemeddelelse.

Par nummer 9 med Jesper Mørkøv og Marc Hester vandt søndagens jagt.

Cykelløbet fortsætter mandag med den såkaldte handicapjagt, hvor hvert par tildeles handicapomgange ud fra deres styrkeforhold.

Seksdagesløbet i Ballerup Super Arena slutter tirsdag.

Se også: Rivaler kører par nummer 7 agterud i Ballerup

Se også: Evakuering ved Seksdagesløbet: Køkkenalarmen gik af

Se også: Par nummer 7 holder førstepladsen under tæt seksdagesløb

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere