Paralympiske lege er skudt i gang i Rio

4342 atleter skal de næste ti dage konkurrere ved de paralympiske lege, der blev åbnet med pomp og pragt

Den danske delegation blev ført an af dressurrytteren Annika Lykke Risum. (Foto: AP)
Den danske delegation blev ført an af dressurrytteren Annika Lykke Risum. (Foto: AP)

De paralympiske lege er officielt skudt i gang efter en åbningsceremoni på Maracanã-stadionet i Rio de Janeiro i Brasilien.

- Det her bliver folkets lege. Man finder ikke et folkefærd, der er mere passioneret omkring sport, siger præsidenten for Den Internationale Paralympiske Komité (IPC), Philip Craven, ifølge AFP under åbningen natten til torsdag dansk tid.

De næste ti dage skal 4342 sportsudøvere fra 159 lande møde hinanden i konkurrencer. Også et internationalt hold af flygtninge deltager ved legene.

Lyden af sambarytmer på det legendariske stadion blev kortvarigt afbrudt af protester fra mange tusind tilskuere.

'Ud med Temer', lød det fra siddepladserne ifølge AFP, da Brasiliens nyligt udnævnte præsident, Michel Temer, dukkede op til ceremonien.

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, var ikke til stede under åbningen. Det gør ham til den første IOC-præsident, der glipper åbningen af de paralympiske lege siden 1984.

Den danske delegation blev ført an af dressurrytteren Annika Lykke Risum, der bar Dannebrog i spidsen for de 21 danske atleter.

Danmark overgik sin egen målsætning ved de netop overståede olympiske lege i Rio ved at vinde 15 medaljer.

Den præstation skal inspirere de danske atleter, der deltager ved de paralympiske lege.

Ifølge den danske delegations chef de mission, Michael Møllgaard Nielsen, er den officielle målsætning at hente fem medaljer som i 2012.

Ifølge ham er rytterne Susanne Sunesen og Annika Lykke Dalskov Risum, bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, svømmeren Jonas Larsen og atletikudøveren Daniel Wagner Jørgensen de største danske medaljefavoritter.

Konkurrencerne begynder torsdag.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.