Pokerstjerne pludseligt død: 'En af de første store'

Canadiske Gavin Smith var blandt de første store pokerstjerner. Mandag blev han fundet død i sit hjem

Gavin Smith er død. Han blev 50 år. Her ses han i 2011. Foto: Kane Hibberd/Getty Images
Gavin Smith er død. Han blev 50 år. Her ses han i 2011. Foto: Kane Hibberd/Getty Images

Den canadiske pokerstjerne Gavin Smith blev mandag fundet død i sin seng i hjemmet i Houston.

Gavin Smith blev 50 år gammel, og dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.

Det oplyser cardplayer.com.

Gavin Smith blev professionel pokerspiller i en alder af 26 år, og hans første helt store resultat kom i 2005, da han vandt 155.880 dollars, svarende til ca. 1 mio. kr., ved Mirage Poker Showdown.

Blot en uge senere vandt han en WPT-turnering, der sikrede ham en sejrssum svarende til 7,5 mio. kr. Smith nåede frem til finalebordet ved to turneringer yderligere det år, og derved sikrede han sig titlen som WPT Player of the Year i 2005/2006.

Gavin Smith fortsatte med at levere stabile resultater i takt med at poker blev mere og mere populært, og han betegnes som en af de første rigtig store pokerstjerner.

I 2018 indstillede han sin karriere med en imponerende indtjening på godt 36 mio. kr.

Den canadiske pokerstjerne har i sin fortid ikke lagt skjul på, at han havde problemer med alkohol, og i 2010 udtalte han følgende:

- Jeg tror, jeg har illusionen om at være en lykkelig person, men indvendigt kæmper jeg med mine personlige problemer.

Gavin Smith var en afholdt person i pokerverdenen, og flere har reageret med stor sorg på nyheden om hans bortgang.

Tsunekazu Takeda. Foto: Valery Hache/AFP Anden sport OL-chef er tiltalt for korruption

Enes Kanter (tv) i aktion mod sin center-kollega Steven Adams fra Oklahoma City Thunder. Foto: AP Anden sport Stjernen dropper kamp i Europa: Jeg kan blive dræbt

Allen kaster med sten, de andre fejer med koste. Foto: AP Anden sport Stor stjerne i opsigtsvækkende skifte: Nu vil han til OL

Paulien van Deutekom ses her til højre sammen med Ireen Wüst (i midten) og Renate Groenwold foran Rembrandts berømte 'Nattevagten' på Rijksmuseum i Amsterdam i marts 2018 - kort tid før hun blev syg. Foto: Peter Dejong/AP Anden sport Efterlader sporten i chok: Verdensmester død - blev bare 37 år