Pornoskuespiller vil tilbage på OL-toppen

Den japanske pornoskuespillerinde og tidligere OL-snowboarder Melo Imai har gjort sit comeback på pisterne

Melo Imai er ikke bleg for at prøve nye ting af i sit liv. (Privatfoto)
Melo Imai er ikke bleg for at prøve nye ting af i sit liv. (Privatfoto)

Det skabte stor opsigt, da den japanske OL-snowboarder Melo Imai i 2006 indstillede sin ellers lovende sportskarriere for at kaste sig over en noget mere lyssky business.

Melo Imai var nemlig så træt af den kritik og hån, hun blev udsat for i hjemlandet, efter hun kiksede fælt ved OL i Torino i 2006, at hun søgte helt andre græsgange. Først som prostitueret og siden som højt profileret pornoskuespillerinde i Japan.

Men efter 12 år væk fra snowboarding vil den i dag 30-årige Melo Imai tilbage på de snedækkede ramper. Og det er hun kommet med bravur.

Ifølge The Sun har hun nemlig netop gjort sit comeback ved en national konkurrence i Japan, som hun vandt med blot fire dages træning i kroppen.

Læs hele den utrolige historie om Melo Imai her:

Se også: OL-stjernens utrolige forvandling: Sprunget ud som pornostjerne

Selv om Melo Imai altså blot havde trænet fire dage, så smadrede hun sine konkurrenter, da hun fik en samlet score på 90.75, mens konkurrencens nummer to, Momoa Mori, måtte tage til takke med 76.75.

Det vilde comeback har fået Imai til at genoverveje, hvordan hendes karriere skal se ud de kommende år frem mod OL 2022 i Beijing.

- Jeg vil tilbage til verdenen inden for snowboarding, så jeg vil være omhyggelig med ikke at blive involveret i projekter, der er alt for pornografiske, siger Melo Imai til flere japanske medier ifølge The Sun.

Allerede nu spekuleres der i, at Melo Imai har i sinde at kvalificere sig til netop OL i 2022, og med hendes oprindelige talent vil det ikke være den største overraskelse i sportsverdenen, hvis den 30-årige pornoskuespillerinde kommer til at deltage i Beijing.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser Melo Imai ved OL i Torino.

(Foto: Getty Images)

Medaljechancer ved OL
For allerede som 12-årig foldede den blot 154 centimeter høje pige sig ud som professionel snowboarder.

Hun vandt det japanske mesterskab i halfpipe som bare 14-årig. Siden fulgte en VM-titel for juniorer, inden karrieren peakede ved udtagelse til vinter-OL i Torino i 2006.

Hun havde imponeret stort ved et stævne i Schweiz op til legene, og forventningerne i Japan var enorme, hvor Melo Imai efterhånden var blevet en kæledægge med millioner af fans, sponsorerne stod i kø, og hun udgav tilmed sin egen rap-sang, der dog viste sig at være ganske forfærdelig.

Der blev tilmed talt om medaljechancer for den klejne pige.

Stor fiasko
Men hvor OL skulle have været klimakset, højdepunktet i karrieren for den 18-årige pige, så endte det stik modsat. Hun styrtede voldsomt i kvalifikationen, blev skadet og måtte trække sig. Og at der er kort fra succes til fiasko i offentligheden, kan hun skrive under på.

Melo Imai blev offer for mobning og hån, og hun blev igen og igen udstillet i diverse kulørte blade, der ikke var for fine til at grave i hendes privatliv. Hun oplevede sågar at blive mobbet på niveau med Jesper Olsen herhjemme i firserne efter den fatale tilbagelægning ved VM i Mexico, At styrte som snowboarder var en periode at ’lave en Melo’.

Hun trak sig herefter tilbage og stoppede helt med at stå på snowboard.

Pausen varede altså ved helt indtil 2018, men det er åbenbart kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan det kommer til at gå Melo Imai.

Sport og Spil Så du også med? Her var de smukkeste atleter ved vinter-OL

Se også: Darling eller joke? Her er OL's allerværste atlet

Kjoledesigneren ærgrer sig over Gabriella Papadakis brystsmutter på isen ved OL  Ritzau Scanpix / ARIS MESSINIS OL 2018 - 21. feb. 2018 - kl. 12:44 Ville forhindre brystsmutter - men så ændrede hun mening

Se også: Curlingkvinder runder vinter-OL af med ny nedtur

Se også: Ishockey-overraskelse: Tyskland sender Sverige hjem fra OL

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere