Provokerer sin store rival

Floyd Mayweather sender en stikpille mod sin store rival Conor McGregor

Floyd Mayweather og Conor McGregor dystede mod hinanden i 2017 i en historisk boksekamp. Dengang vandt Floyd Mayweather. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix
Floyd Mayweather og Conor McGregor dystede mod hinanden i 2017 i en historisk boksekamp. Dengang vandt Floyd Mayweather. Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix

Rygterne om en mulig omkamp mellem den tidligere boksestjerne Floyd Mayweather og UFC-stjernen Conor McGregor har svirret, siden sidstnævnte tilbage i januar i år gjorde comeback i UFC.

Nu er rygterne nok engang taget til. Det sker efter et opslag på Instagram, hvor Floyd Mayweather sendte en stikpille mod den irske MMA-kæmper, som han besejrede tilbage i 2017 i en af historiens mest omtalte boksekampe.

Under en live-træning på Instagram kunne den 43-årige bokser nemlig ikke holde ordene tilbage og sagde følgende:

'Hvor er han (Conor McGregor) henne? Han vil ikke have dette,' siger Floyd Mayweather i videoen ifølge The Mirror.

Mayweather annoncerer chok-comeback: Superkamp i vente

Artiklen fortsætter under billedet:

Bølgerne mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor gik allerede højt tilbage i 2017, inden deres historiske kamp. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
Bølgerne mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor gik allerede højt tilbage i 2017, inden deres historiske kamp. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

Har udfordret rivalen før
Det er langt fra første gang, at den amerikanske weltervægtsbokser med 50 ud af 50 sejre i bagagen byder sin irske rival op til dans.

Tilbage i 2018 udfordrede Floyd Mayweather nemlig Conor McGregor i sidstnævntes favoritdisciplin, MMA. Det gjorde den amerikanske bokser ligeledes på Instagram.

I en video på det sociale medie trådte Floyd Mayweather dengang ind på det såkaldte 'MMA-territorium' og antydede, at han ville satse på at gøre karriere inden for MMA. Dengang lød ordene:

'2018, Floyd Mayweather i MMA. Hvad er oddsene, Paddy? Hvad er oddsene'? Spurgte amerikaneren retorisk i videoen.

Floyd Mayweather havde ellers indstillet sin karriere allerede i august 2017. Udfordringen har McGregor dog aldrig taget imod, og derfor har Mayweather ikke været i kamp, siden han valgte at lægge boksehandskerne på hylden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Foto: Isaac Brekken/Ritzau Scanpix
Foto: Isaac Brekken/Ritzau Scanpix

Genoptog karrieren
Conor McGregor har flere store titler inden for UFC på sit CV, og i januar måned var han tilbage i kamp igen, da han besejrede Donald Cerrone efter blot 41 sekunder.

McGregor vandt lynsejr i comeback

Den 31-årige irske stjerne havde ellers indstillet karrieren hele to gange. Først i 2016 og senere i 2019, da han valgte at trække sig tilbage i en alder af 30 år.

McGregor savnede dog sin sport for meget, og derfor genoptog han karrieren. I mellemtiden har det dog ikke forhindret Floyd Mayweather i at skyde med skarpt mod sin evige rival.

Om det er en af årsagerne til, at ireren har valgt at fortsætte lidt endnu, vides ikke.

Conor McGregor har vundet 21 sejre i karrieren, mens han har lidt nederlag fire gange. Blandt andet til russeren Khabib Nurmagomedov, som han ligeledes har været i heftig ordkrig med.

Floyd Mayweathers datter anholdt for knivstikkeri

Fejrer fødselsdag med strippere

Uhyrlige summer! McGregors millionvanvid