Racer-legende alvorligt kvæstet i ulykke

Den tidligere racerkører og nuværende firedobbelt paralympisk guldvinder, Alex Zanardi, er fredag kommet alvorligt til skade, da han i sin håndcykel kørte ind i en lastbil

Alex Zanardi kom fredag alvorligt til skade, da han kolliderede med en lastbil. Foto: Andrew Winning/Reuters/Ritzau Scanpix
Alex Zanardi kom fredag alvorligt til skade, da han kolliderede med en lastbil. Foto: Andrew Winning/Reuters/Ritzau Scanpix

Skæbnen er hård ved Alex Zanardi.

Den 53-årige italiener, der i 2001 mistede begge ben efter et voldsom kollision i sin CART-racer, var nemlig fredag involveret i en alvorlig ulykke ved Siena i hjemlandet.

Her deltog han på sin håndcykel i 'Obiettivo Tricolore', der er en etapebaseret event for cyklister i alle afskygninger, der skal give italienerne modet igen efter den svære coronatid.

Desværre for ham mistede han tilsyneladende kontrol med sin cykel på etapen fra Firenze til Castelnuovo Abate og kom derfor over i modsatte vognbane, hvor han blev ramt af en lastbil.

Cyklen blev kastet om på siden og mistede to af sine tre hjul ved sammenstødet

Flere italienske medier beretter, at Zanardi blev hentet i helikopter og bragt til Santa Maria alle Scotte klinikken på universitetshospitalet i Siena, der udsendte en kort erklæring om Zanardi.

- Han var involveret i en ulykke i provinsen Siena. Zanardi blev transporteret med Pegaso-helikopter og landede på hospitalet i Siena kl. 18.

- Han kom øjeblikkeligt under behandling af akutpersonalet og blev tilset på traumeafdelingen. Hans tilstand er meget kritisk på grund af den alvorlige hovedskade, og han bliver nu opereret, lyder det fra hospitalet.

Som håndcyklist har Alex Zanardi oplevet stor succes. Foto: Mauro Ujetto/Getty Images
Som håndcyklist har Alex Zanardi oplevet stor succes. Foto: Mauro Ujetto/Getty Images

Para-landstræner Mario Valentini sad i en bil bag Zanardi og så ulykken.

- Ulykken skete på et lige stykke, der gik let nedad lige inden et blødt sving.

- Alex kom over i den modsatte side, da en lastbil kom. Den forsøgte at undvige, men kunne ikke undgå sammenstødet, sagde Mario Valentini til La Repubblica.

Han forklarer, at lastbilen undgik en frontal kollision, men at Zanardi slog hovedet mod den metalboks, der indehold lastbilens reservehjul.

Alex Zanardi kørte i sin tid som racerkører blandt andet Formel 1 i fem sæsoner, og i sine fire sæsoner i CART vandt han mesterskabet to gange. Efter sin ulykke vendte han tilbage til standardvogne i en specialbygget BMW, men han lagde sin karriere om til håndcykling.

Og her havde han talent, skulle det vise sig. Han er spledes noteret for fire guldmedaljer ved de paralympiske lege i 2012 og 2016, mens han har hele 12 VM-medaljer af guld på forskellige distancer.

Efter ulykken gik flere andre stjerner i forbøn for Zanardi:

I 2001 blev Alex Zanardis liv forandret, da han blev påkørt og efterfølgende fik amputeret begge ben. Foto: Mathias Hiekel/DPA/Ritzau Scanpiz
I 2001 blev Alex Zanardis liv forandret, da han blev påkørt og efterfølgende fik amputeret begge ben. Foto: Mathias Hiekel/DPA/Ritzau Scanpiz
 

Dansker i doping-fælden: Udelukkes i fire år

Trump i kæmpe kovending

Vildt dobbeltliv