Rasende over Netflix-serie

Michael Jordan blev hyldet i Netflix-serien 'The Last Dance'. Alt for meget ifølge Scottie Pippen, der langer hårdt ud efter sin tidligere holdkammerat

Se traileren til 'The Last Dance' om Michael Jordan her.

Se traileren til serien, der har vakt Scottie Pippens vrede.

Netflix-dokumentaren 'The Last Dance' om ikoniske Chicago Bulls og med Michael Jordan som omdrejningspunkt var en stor succes. Men en af de medvirkende har mere end almindeligt svært ved at lade sig begejstre over måden, man har skruet historien sammen.

Michael Jordan får ganske enkelt alt for meget opmærksomhed, mener hans tidligere holdkammerat Scottie Pippen, der selv er hovedperson i afsnit to.

I sin nye bog kommer han med en kras kritik af Jordan.

- De glorificerede Michael Jordan, mens de ikke gav nok ros nok til mig og mine stolte holdkammerater, skriver han blandt andet ifølge The Guardian.

- Michael fortjener en stor del af skylden. Producerne havde givet ham redaktionel kontrol over det endelige produkt. Dokumentaren kunne ikke være offentliggjort ellers. Han var hovedperson og instruktør, lyder kritikken fra Pippen.

Han hævder, at Jordan var stærkt optaget af at bruge dokumentaren til at overbevise folk om, at han stadig er historiens største spiller.

Artiklen fortsætter under billederne..

Forholdet mellem Michael Jordan og Scottie Pippen er ikke, hvad det har været. Foto: Charles Rex Arbogast/Ritzau Scanpix
Forholdet mellem Michael Jordan og Scottie Pippen er ikke, hvad det har været. Foto: Charles Rex Arbogast/Ritzau Scanpix
 

Michael Jordan og Scottie Pippen spillede sammen mere end ti år og vandt seks mesterskaber sammen i Chicago Bulls. Foto: Robert Baker/Ritzau Scanpix
Michael Jordan og Scottie Pippen spillede sammen mere end ti år og vandt seks mesterskaber sammen i Chicago Bulls. Foto: Robert Baker/Ritzau Scanpix

Både Michael Jordan og Scottie Pippen var med under fejringen af 20 års jubilæet for Bulls' første mesterskab. Foto: Charles Rex Arbogast/Ritzau Scanpix
Både Michael Jordan og Scottie Pippen var med under fejringen af 20 års jubilæet for Bulls' første mesterskab. Foto: Charles Rex Arbogast/Ritzau Scanpix
 

Intet andet end en rekvisit
Scottie Pippens historie var udgangspunktet for andet afsnit i den ti afsnit lange dokumentar, men også her føler Pippen sig tilsidesat til fordel for stjernen over dem alle.

- Selv i andet afsnit, som for en stund fokuserede på min svære og usandsynlige vej til NBA, vender historien tilbage til MJ og hans vilje til at vinde. Jeg var intet andet end en rekvisit. Hans 'bedste holdkammerat nogensinde' kaldte han mig. Han kunne ikke have været mere nedladende, selv hvis han havde forsøgt, skriver Pippen i sin bog.

Udover succesen på Netflix, hvor danske seere kan se alle ti afsnit, er det ifølge ESPN den mest sete dokumentar nogensinde på deres kanaler med et gennemsnit på 5,6 millioner seere pr. afsnit.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby